• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Motion og sund mad

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

10 iPhone apps mod stress

maj 10, 2012 by erikback Leave a Comment

Slap af © Erik Back 2012

Jeg har tidligere lavet en liste over apps til iPhone der kan hjælpe med høfeber og sundhed. Nu er turen kommet til stress.

iPhone kan være en kilde til stress fordi den er der hele tiden og det er nemt lige at læse en mail eller sende en sms. Anskaffelsen af en iPhone kan betyde mere stress for nogle, men hvis du bruger den rigtig kan den faktisk hjælpe dig til en mere afslappet hverdag.

Dog ser jeg helst at du gør din iPhone lydløs når du er til behandling med zoneterapi 😉

Anti-Stress: En samling af afslappende citater (eng.)

Stress Check: En stresstest hvor du også har mulighed for at tilkøbe et modul med meditation og yogaøvelser (eng.)

D’stress Meditation.DK: 5, 10, 15 eller 20 minutters guidet meditation (dansk, 12 kr.)

Stress Toy: Hele skærmen fyldes med 3D terninger der kan roteres med tommelfingeren. Du skal ikke tænke – bare slappe af.

StressQuote: Flere afslappende citater (eng.)

Stress Doctor: iPhone måler din puls og vejrtrækning. Der er øvelsesinstruktion (eng.)

Take a Break: Guidet meditation (eng.)

Stress Test Pro: Tester dit stressniveau ved at måle pulsen (eng.)

Stress Free: 6 ugers stresskursus (eng. 12 kr.)

noStress: 27 trin til et liv uden stress (eng.)

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: apps mod stress, iphone, stress

Sure tæer

april 19, 2012 by erikback 2 Comments

Parmesan dufter dejligt af sure tæer © Erik Back 2012

Ret ofte undskylder mine klienter deres sure tæer allerede inden de lægger sig på briksen, men det er faktisk meget sjældent at jeg oplever klienter med sure tæer. P.t. har jeg givet mere en 3.000 behandlinger og jeg tror at de sure tæer kan tælles på en hånd (… eller fod.)

Hvis en klient lægger sig på briksen til en omgang zoneterapi og det viser sig at fødderne er ubehagelige, så beder jeg klienten vaske fødderne eller også spritter jeg fødderne af.

Sved giver sure tæer

Alle mennesker kan få sure tæer for grunden til at vi får det er at vi sveder. Sveden danner grobund for nogle bakterier der findes naturligt i vores bakterieflora. Svedige fødder opstår på grund af det fodtøj vi går i.

Hvis du vælger sko og strømper af materialer der ikke er åndbare og som sidder tæt, så har du en god opskrift på sure tæer. Du kan fx prøve at gå en eftermiddag i nylonstrømper og gummistøvler, så har du helt sikkert sure tæer.

Det er ikke sveden der lugter for sved er nemlig lugtfri.

Lugten der både elskes og hades

Lugten af sure tæer skyldes en bakterie der hedder brevibacterium. Den er ganske harmløs og er en del af hudens bakterieflora. Dens opgave er at spise døde hudceller og hvis den ikke får ilt i processen, så lugter den.

En anden kilde til sure tæer er 3-methylbutansyre der også er kendt som smørsyre. 3-methylbutansyre er et produkt af bakterien staphylococcus epidermidis som også er en del af hudens naturlige bakterieflora. Bakterien er i sig selv ufarlig, men er resistent overfor antibiotika og kan derfor fungere som smittebære på hospitaler.

Selve produktionen og produktet af sure tæer er derfor helt ufarlig og burde ikke være forbundet med ubehag.

De fleste elsker sure tæer

Tjaa, du er måske ikke klar over det, men de fleste mennesker er faktisk ret vilde med sure tæer. Faktisk er de så vilde med sure tæer at de med stor nydelse indtager produktet af sure tæer i maden.

Både brevibacterium og 3-methylbutansyre bruges nemlig i produktionen af oste og giver osten den karakteristiske lugt. Ironisk nok vil nogle mennesker nyde duften af osten, men væmmes ved samme lugt fra tæerne.

Også myg elsker sure tæer

Det er også interessant at malariamyg foretrækker mennesker med sure tæer og samme myg er specielt glade for limburger ost. Så hvis du vil undgå malaria er det en god idé at lade være med at spise limburger ost og sørge for åndbart fodtøj.

Du kan finde mere viden om foden i min artikel Viden om zoneterapi.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Foden, Ressourcer, Viden Tagged With: fødder lugter, sure tæer, svedige fødder

Husk at leve

marts 29, 2012 by erikback Leave a Comment

En trist sjæl dræber hurtigere end en bakterie.

 

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: Sund sjæl

Kroppens affaldsstoffer

marts 21, 2012 by erikback 1 Comment

Glade Børn © Erik Back 2012

Du har sikkert tit hørt mig eller andre zoneterapeuter snakke om affaldsstoffer i kroppen, som skal udrenses. Måske har du undret dig over hvad det egentlig er for nogle affaldsstoffer vi snakker om og hvor de kommer fra?

Affaldsstofferne ophober sig i kroppens ikke livsvigtige væv og skal udskilles med urinen [Zoneterapisystem 1: Urinvejene]

Affaldsstofferne er stoffer som kroppen ikke har kunne omsætte eller bruge til at holde kroppen i gang. De er en slags spildprodukt fra kroppens produktion og der kan være forskellige kilder til affaldsstoffer:

  • Forkert kost
  • Overspisning – eller for hurtig spisning
  • Mangel på motion
  • Overforbrug af nydelsesmidler
  • Stort forbrug af medicin
  • Luftforurening
  • Tungmetaller
  • Mælkesyre

For at fjerne affaldsstofferne fra kroppen skal du aktivere kroppens udrensningsorganer. I din dagligdag gør du det bedst ved at dyrke motion 30 minutter hver dag og du kan forebygge ophobning af affaldsstoffer ved at ændre din livsstil.

Du kan også få fx en zoneterapeut til at lave et par udrensende behandlinger med zoneterapi.

Jeg har fundet en video på YouTube om affaldsstoffer du kan bruge:

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: kroppens affaldsstoffer, mælkesyre, udrensning

Zoneterapiens systemer

marts 17, 2012 by erikback Leave a Comment

Zoneterapi Systemer © Erik Back 2012

Flere gange har jeg skrevet at zoneterapi arbejder i systemer, derfor har jeg valgt at skrive et indlæg om disse systemer.

Det er zoneterapiens formål at få kroppen til at gøre det den ellers selv skulle have gjort. Det gør zoneterapeuten ved at gennemarbejde et eller flere systemer og derved påvirke kroppens funktion.

I et system indgår mange forskellige organer og funktioner, så derfor behandler zoneterapien ikke kun området med symptomer, men også selve funktionen der ligger til grund for problemet.

Ti grundlæggende systemer

  1. Urinvejene
  2. Udrensning
  3. Fordøjelse
  4. Luftveje
  5. Hjerte og kredsløb
  6. Hormon
  7. Lymfe
  8. Sanseorganer
  9. Knogler
  10. Nerve

Hvis en klient fx har høfeber vil jeg vælge at behandle systemer hvor lungerne og tyktarmen indgår fordi disse to organer har hovedrollerne i høfeber. De indgår blandt andet luftevejsystemet (lunger) og fordøjelsessystemet (tyktarm). Når jeg behandler disse systemer behandler jeg hele funktionen fordøjelse og hele funktionen for vejrtrækning og iltning.

Derudover behandler jeg også systemer som har støttefunktioner og kan styrke.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer, Zoner på foden Tagged With: fordøjelse, lufteveje, nerve, systemer, zoneterapisystemer

18 Bøger om zoneterapi

marts 14, 2012 by erikback Leave a Comment

Gammel Bog © Erik Back 2012

Zoneterapi er rigtig spændende og for de af jer der kunne have lyst til at læse mere om zoneterapi har jeg lavet en lille liste over bøger som du kan kaste dig over.

Jeg har ikke selv læst alle bøgerne så denne liste er ikke en anmeldelse af bøger, men mere ment som en service til dig så du ikke behøver at lede andre steder.

Du kan finde de danske bøger på fx www.saxo.com og de engelske kan du købe på Amazon.com; bare klik på billedet i karrusellen.

På dansk

  1. ”Ansigtszoneterapi” af Lone Sorensen
  2. ”Zoneterapi og Akupressur” af Janet Wright
  3. ”Politikens bog om babymassage og zoneterapi” af Wendy Kavanagh
  4. ”Med egne hænder – en bog om fødsler med zoneterapi og akupressur” af Gabriella Liisberg
  5. ”Den illustrerede guide til zoneterapi” af Inge Dougans
  6. ”Refleksologi mod rygsmerter” af Ann Gillanders
  7. ”Praktisk lærebog i zoneterapi” af Hanne Marquardt
  8. ”Zoneterapi – Hvad fødderne kan fortælle” af Eunice D. Ingham

 

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: ansigtszoneterapi, bøger om zoneterapi, håndzoneterapi, lær selv zoneterapi, læs om zoneterapi

6 ting dit ansigt fortæller

marts 13, 2012 by erikback Leave a Comment

Ansigt © Erik Back 2012

Inden jeg starter en behandling med zoneterapi så lægger jeg altid mærke til ansigtet på klienten, for det kan afsløre nogle meget vigtige ting.

Visuel diagnose er et bredt og spændende emne og hele kroppen kan afsløre forbavsende mange træk ved en person hvis man ved hvordan man skal læse den. I denne artikel vil jeg afsløre 6 spændende ting du kan se i ansigtet.

1. Pande og lever

Leverområdet kan du aflæse i nederst i panden øverst på næsebenet mellem øjnene. Hvis en person har dybe lodrette rynker her, kan det tyde på ubalance i leverens energi. Det betyder at denne person kan have tendens til at have temperament og hidse sig op.

2. Nyre og øjne

Lige under øjnene sidder området for nyrerne og hvis der er ubalance her vil personen have store mørke poser under øjnene. Denne person sover sikkert dårligt og er generelt meget energiforladt.

3. Bumser og kvinder

Ved kvinder der menstruerer kommer der ofte uren hud som er lokaliseret ved siden af øjnene og nedefter. Generelt er uren hud i dette område et tegn på forstyrrelser i hormonbalancen.

4. Næse og kredsløb

Hvis en person har et dårligt kredsløb kommer dette ofte til udtryk på næsen som enten kan være meget bleg og grålig eller måske helt rød over i det violette.

5. Læber og fordøjelse

Læberne kan som regel afsløre ubalancer i det meste af fordøjelseskanalen. Fyldige læber kan fx være et udtryk for kronisk svag fordøjelse.

6. Øjenbryn og psyke

Øjenbrynenes placering kan have betydning for din psyke. Fx kan mennesker med tætsiddende øjenbryn have tendens til at være snæversynede, omvendt kan en person med stor afstand mellem øjenbrynene være meget usikker og ubeslutsom.

Du kan finde mere viden om i artiklen Viden om zoneterapi.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer, Teori, Viden Tagged With: ansigtsdiagnose, diagnose, læse ansigtet, zoneterapi

Hvad hedder tæerne?

marts 12, 2012 by erikback Leave a Comment

Tæerne har numre © Erik Back 2012

Kært barn har mange navne og vi er jo rigtig glade for vores tæer for uden dem ville det være svært at holde balancen og gå rigtigt.

Forbavsende ofte møder jeg klienter der spørger mig hvad tæerne egentlig hedder for hver enkelt af vores fingre har jo et navn, så logisk nok burde tæerne også have et.

Men ikke alle tæerne har et navn som fingrene, i hvert fald ikke et officielt navn og på nogle sprog som fx russisk har man ikke engang et ord for foden. Den er bare en del af benet.

Tæerne skelner vi ved at tælle dem og vi starter med at tælle indefra og ud. Således har vi 1. tå, 2. tå, 3. tå, 4. tå og 5. tå. To af disse tæer har vi givet et navn:

1. Tå = Storetåen

5. Tå = Lilletåen

På latin har tæerne følgende navne:

1. Tå = Hallux, eller Digitus primus pedis

2. Tå = Digiti pedis II

3. Tå = Digiti pedis III

4. Tå = Digiti pedis IV

5. Tå = Digiti pedis V

Både på engelsk og dansk er det blevet foreslået at overføre navne fra fingrene til tæerne:

1. Tå = Storetåen

2. Tå = Langetåen, selvom denne tå som regel er kortere end storetåen. [2. tå længst]

3. Tå = Midtertåen

4. Tå = Ringtåen, det er i dag normalt at bruge ring på tæerne, men det er ikke nødvendigvis denne tå de sidder på.

5. Tå = Lilletåen

Zoneterapeuten vil, som behandler, holde sig til numrene på de midterste tæer for at undgå misforståelser. Så når jeg giver zoneterapi refererer jeg til storetå, 2. – 4. tå og lilletå.

Du kan finde mere viden om foden i min artikel Viden om zoneterapi.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Foden, Ressourcer, Viden Tagged With: digit, fodens anatomi, hallux, lilletå, storetå, tæernes navne

Lev med sund fornuft

februar 3, 2012 by erikback Leave a Comment

“Den eneste måde, man kan bevare sit helbred, er at spise, hvad man ikke vil, drikke hvad man ikke kan lide, og gøre hvad man helst vil være fri for.”


Mark Twain (1835-1910)

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: sund fornuft

9 sunde apps til din iPhone

januar 30, 2012 by erikback Leave a Comment

The greatest wealth is health. ~Virgil © by katerha

1. Medicintjek fra Lægemiddelstyrelsen – din genvej til oplysninger om medicin.

2. Mobile Fitness Life er dit personlige sundhedsprogram.

3. Økologisk Landsforening viser vej til økologiske spisesteder.

4. BMI beregneren er en helt enkel app til at beregne dit Body Mass Index.

5. Madvare info viser næringsindholdet af 1.000 madvarer. Data fra Fødevarestyrelsen.

6. Vitamins and Minerals (eng.) er en lille guide til vitaminer og mineraler.

7. FootMap (eng.) er en oversigt over lidelser og tilsvarende zoneterapi punkter du kan massere på foden. Kortet er ikke helt præcist, men giver en god idé om hvor du selv kan massere for at lindre.

8. Kalorietæller er en simpel lille app til at holde styr på kosten.

9. Mobil Førstehjælp fra Dansk Røde Kors

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: apps, BMI, førstehjælp, iphone, medicin, vægttab, vitaminer, zoner

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • Next Page »
Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in