• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Motion og sund mad

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Vitaminguide

marts 9, 2012 by erikback Leave a Comment

Vitaminer © Erik Back 2012

I en måneds tid har jeg lavet indlæg om vitaminer der mest fungerer som en oversigt med diverse fakta. Indlæggene er lidt tabelagtige, men det kan være ganske rart at have for at få et overblik. For at du nemt kan finde tabellerne har jeg lavet en lille liste med links til de enkelte artikler.

Alle indlæg vil jeg opdatere og forbedre jævnligt. Indtil videre indeholder denne liste kun vitaminer, men senere laver jeg en liste der også indeholder mineraler.

1. Vitamin- og mineralguide

2. A-vitamin (retinol)

3. D-vitamin (calciferol)

4. E-vitamin (tocoferol)

5. K-vitamin (phylloquinon)

6. C-vitamin (ascorbinsyre)

7. B1-vitamin (tiamin)

8. B2-vitamin (riboflavin)

9. B3-vitamin (niacin)

10. B5-vitamin (pantotensyre)

11. B6-vitamin (pyridoxin)

12. B7-vitamin (biotin)

13. B9-vitamin (folsyre)

14. B12-vitamin (cyanokobalamin)

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: oversigt over vitaminer, vitaminguide

Kalium natrium balancen i dine celler

marts 7, 2012 by erikback 2 Comments

Salt © Erik Back 2012

Hver enkelt celle i din krop har sit helt eget liv. Den har sine egner organer og energikredsløb. Cellens organer kaldes også organeller. I forbindelse med min serie om høfeber har jeg været inde på vand, salt og kalium balancen så nu vil jeg prøve at forklare det lidt nærmere.

Processen i cellerne der opretholder balancen kalde for natrium-kaliumbalancen eller natrium-kaliumpumpen fordi natrium og kalium hjælper hinanden med at pumpe vand ind og ud af cellen. Natrium er den kemiske betegnelse for salt.

Emnet i dag er biokemi og det er natrium og kalium der opretholder væskebalancen i cellen ved at transportere vandet gennem cellevæggen. Hvis der er for lidt natrium så er der for lidt vand i cellen. Det oplever du især når du sveder meget og dehydrerer. Så bliver du svag svimmel, men vinder styrke med det samme du drikker vand. Hvis du mangler kalium kan det forstyrre hjerteaktiviteten.

Den bedste måde at illustrere dette på er ved at vise det med en lille animation. Jeg mestrer ikke selv kunsten at animere, så jeg har fundet et klip på YouTube der viser kalium-natriumpaumpens funktion.

Video 1: Animation uden tale

Video 2: Animation med engelsk tale

Ved udvekslingen af kalium og natrium i cellen opstår der en elektrisk strøm der er vigtig for nervesystemets funktion. Der kan derfor være en tæt sammenhæng mellem kalium natrium pumpen og zoneterapiens virkning hvis zoneterapi virker via kroppens smertefibre.

Hvis du vil vide mere om biokemi kan jeg anbefale en basisbog af Jan Mainz, som ganske enkelt hedder ”Biokemi – basisbog”.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Virkning Tagged With: cellefunktion, høfeber, kalium natriumpumpen, saltbalance, zoneterapi

Vitamin B12 (Cyanokobalamin)

marts 6, 2012 by erikback Leave a Comment

Æg © Erik Back 2012

Vandopløselig

Virkning: Nødvendigt for udnyttelsen af proteiner. Bidrager til transporten af ilt i blodet, nødvendige for dannelsen af de røde blodlegemer, DNA-syntesen og nervesystemet. Fjerner giftstofferne fra bl.a. tobak.

Findes i: Æg, lever, kød, ost, mælk. NB: Forekommer ikke i relevante mængder i gængse grønsager.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 1 mcg, børn 1-10 år 1 mcg.

Mangelsymptomer: Dårligt hår, eksem eller hudbetændelse, øget følsomhed i mundhulen over for kolde og varme ting, irritabilitet, ængstelse eller spænding, forstoppelse, svage eller smertende muskler, bleghed.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med folsyre og calcium. Tages bedst sammen med måltiderne i et B-kompleks præparat.

Ting der hæmmer: Alkohol, tobak, for lidt mavesyre.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b vitaminer, b12 vitamin, cyanokobalamin, kobalamin

Vitamin B9 (folsyre)

marts 5, 2012 by erikback Leave a Comment

Avocado © Erik Back 2012

Vandopløselig

I dag er jeg nået til B9 vitamin, også kendt som folsyre der ofte forveksles med folinsyre som primært bruges til behandling af kræft med kemoterapi. Folsyre derimod er den niende i gruppen af B-vitaminer.

Folsyre er vigtig i opbygningen af vores cellers DNA og RNA, dvs. cellernes arvemateriale.

Virkning: Essentiel for hjerne og centralnervesystemet (især i den første fase af graviditeten). Uundværlig for produktionen af energi.

Findes i: Mørkegrønne grønsager, gulerødder, æg, abrikoser, græskarkerner, avocado, fuldkornsprodukter.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 1000 mcg, børn 20 mcg.

Mangelsymptomer: Eksem, revnede læber, grå hår, ængstelse og spænding, hukommelsessvigt, svækkelse, appetitløshed, mavesmerter, depression, blodmangel, risiko for medfødte skader i nervesystemet (rygmarvsbrok).

Ting der hæmmer: Høje temperaturer, lys, forarbejdede levnedsmidler, p-piller.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b-vitamin, b9, folsyre, zoneterapi

Vitamin B7 (biotin)

marts 4, 2012 by erikback 3 Comments

Chokolade © Erik Back 2012

Vandopløselig

Virkning: Biotin er vigtig for cellevækst, produktion af fedtsyrer og forbrændingen af fedt og aminosyrer.

Findes i: Nødder, gær, indmad, æggeblomme, mælk, kornprodukter og chokolade.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 150 mcg, børn 65 mcg.

Mangelsymptomer: Tør hud, dårligt hår, grå hår, svage eller smertende muskler, appetitmangel eller kvalme, søvnløshed, depression, forhøjet kolesterol, eksem eller hudbetændelse.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere aktiv sammen med de andre vitaminer i B-gruppen, magnesium og mangan. Tages bedst i forbindelse med måltiderne i et B-kompleks præparat.

Ting der hæmmer: Rå æggehvide og friturestegte levnedsmidler.

Biotin blev også tidligere kaldet for H-vitamin, men den høre til B-vitamingruppen og hedder nu vitamin B7.

Biotin i kosmetik

Lad dig ikke narre af industrien; det er sandt at biotin hjælper på hud, hår og negle, men biotin kan ikke optages igennem huden, så medmindre du spiser din hårshampoo eller dine hudcremer, så hjælper det ikke at produkterne er tilsat biotin.

Derfor er det nok lidt spild af penge at købe kosmetiske produkter med biotin. Det betyder ikke at du skal undgå disse produkter, men hvis biotin er salgsargumentet, så tror jeg hellere at jeg ville købe en plade chokolade for pengene.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b-vitamin, biotin, cellevækst, vitamin b7

Vitamin B6 (pyridoxin)

februar 23, 2012 by erikback 1 Comment

Bananer © Erik Back 2012

Vandopløselig

Virkning: Essentiel for udnyttelsen og fordøjelsen af proteiner, for centralnervesystemet og produktionen af hormoner. Medvirker til balancen i kønshormonerne og bruges følgelig i behandlingen af det præmenstruelle syndrom (PMS) og til klimakterieproblemer. Virker antidepressivt og vanddrivende. Hjælper ved allergier.

Findes i: Melasse-gær, fuldkornsprodukter, bananer, kartofler, kål, mælk, kød, lever.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 2 mg, børn 1-10 år 0,9 mg.

Mangelsymptomer: Vandladningsbesvær, kløen i hænderne, depression og nervøsitet, rysten eller muskelkramper, svækkelse, hudskæl.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med andre vitaminer i B-gruppen, zink og magnesium. Tages bedst i forbindelse med måltid og sammen med zink.

Ting der hæmmer: Alkohol, tobak, p-piller, proteinrige levnedsmidler.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b-vitamin, b6 vitamin, pyridoxin, vitaminer

Vitamin B5 (pantotensyre)

februar 22, 2012 by erikback Leave a Comment

Boller © Erik Back 2012

Vandopløselig

Virkning: Medvirker i energiproduktionen, kontrollerer fedtstofskiftet. Uundværligt for centralnervesystemet. Spiller en rolle i produktionen af anti-stress hormonerne (steroider). Holder hår og hud sunde.

Findes i: Melasse-gær, fuldkorn, sojabønner, grønne grønsager, æggeblommer, lever.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 6 mg, børn 3 mg.

Mangelsymptomer: Rysten eller muskelkramper, apati, koncentrationsvanskelighed, varme fødder eller ømme hæle, kvalme eller opkastninger, svækkelse, udmattethed også efter lette fysiske anstrengelser, tænderskæren.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med andre vitaminer i B-gruppen og folinsyre. Tages bedst sammen med et måltid.

Ting der hæmmer: Stress, alkohol, the og kaffe. Ødelægges af varme og forskellige former for forarbejdning af levnedsmidlerne.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b vitaminer, B5 vitamin, pantotensyre, stoftskiftet

Sådan bruger du C-vitamin mod høfeber

februar 21, 2012 by erikback 2 Comments

C-vitamin © Erik Back 2012

Jeg har skrevet om forskning der viser at C-vitamin kan dæmpe høfeber ved at sænke mængden af histamin i blodet med op til 40 %. Når du vil bruge C-vitamin til at dæmpe din høfeber med så er der et par ting du skal være opmærksom på.

1. C-vitamin i store doser kan reducere kalk i knoglerne. Derfor skal du tage ekstra magnesium sammen med C-vitamin. Magnesium hjælper kroppen med at optage og binde kalk.

2. C-vitamin er en antioxidant der virker udrensende og kan derfor frigøre affaldsstoffer der er ophobet i kroppen. Affaldsstofferne kan virke toksiske og det er derfor en god ide at tage en multivitamin for at beskytte kroppen og styrke immunforsvaret.

3. Du kan opleve diarré eller hjertebanken, men det sker sjældent ved en dosering på 2 gram. Vær alligevel opmærksom og start med en mindre dosis.

4. C-vitamin kurerer ikke din høfeber, men har kun en lindrende effekt i 2-4 timer.

5. Hvis du er gravid eller kronisk syg, så tag kun store doser C-vitamin i samråd med din læge. Jeg anbefaler zoneterapi i stedet for.

Så meget skal du tage for høfeber

C-vitamin er vandopløseligt og optages omgående i kroppen. Derfor skal du først tage vitaminet når symptomerne er værst. Det er typisk midt på dagen når der er varmest. Det kan variere hvornår du får brug for C-vitaminet så det må du prøve dig lidt frem med.

Start din høfeberbehandling med 0,5 g C-vitamin (= 500 mg) og trap op dagligt til du er oppe på 2 g. Jeg foretrækker at bruge C-vitamin i pulverform og blande det op i et glas vand, det er nemmere end at bruge piller fordi du selv kan styre doseringen.

De stærkeste C-vitaminpiller er på 1,5 gram og virker doserende over dagen, men du har bruge for at optage det hele på én gang så undgå depottabletter.

Følg denne doseringsvejledning for at optimere din høfeberbehandling:

Morgen

1 stk. multivitamin (Omnimin eller Spektro) sammen med morgenmaden.

1 stk. magnesium (300 mg)

Ved middagstid

Dag 1: 0,5 gram C-vitamin rørt ud i vand

Dag 2: 1 gram C-vitamin

Dag 3: 1,5 gram C-vitamin

Dag 4: 2 gram C-vitamin

Fortsæt med 2 gram hele høfebersæsonen.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser, Vitaminer Tagged With: c-vitamin mod høfeber, dosering af vitamin, høfeber, magnesium

Vitamin B3 (niacin)

februar 19, 2012 by erikback Leave a Comment

Fisk © Erik Back 2010

Vandopløselig

Virkning: Uundværligt i energiproduktionen, for centralnervesystemet og huden, regulerer sukkerindholdet i blodet og nedsætter kolesterolet. Har betydning for fordøjelsen.

Findes i: Melasse-gær, fuldkornsprodukter, kartofler, kål, fisk.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 18 mg, børn 1-10 år 9 mg.

Mangelsymptomer: Svækkelse, diarré, søvnbesvær, hovedpine eller migræne, hukommelsessvigt, ængstelse og spænding, depression og irritabilitet, blødning eller øget følsomhed i gummerne, uren hud, eksem.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med andre vitaminer fra B-gruppen og naturligt krom. Tages bedst i forbindelse med måltid i B-kompleks præparat.

Ting der hæmmer: Antibiotika, the, kaffe, p-piller, alkohol

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b3 vitamin, energi, hovedpine, migræne, niacin

Vitamin B2 (riboflavin)

februar 18, 2012 by erikback Leave a Comment

Mungbønner © Erik Back 2012

Vandopløselig

Virkning: Bidrager i omdannelsen af fedt, sukker og protein til energi. Uundværligt for bevarelsen af en sund hud. Medvirker i reguleringen af kroppens pH-værdi. Nødvendigt for hår, negle og øjne.

Findes i: Melasse-gær, grønkål, broccoli, bønnespirer, hvedespirer, mælk, æg, ost, fisk.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 1,6 mg, børn 1-10 år 0,8 mg.

Mangelsymptomer: Brænden og irritation i øjnene, øget lysfølsomhed, irritation i tungen, grå stær, fedtet og mat hår, eksem eller hudbetændelse, skøre negle, revner i læberne.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med andre vitaminer fra B-gruppen og selen. Tages bedst sammen med et måltid og i B-kompleks præparat.

Ting der hæmmer: Alkohol, p-piller, the, kaffe, alkaliske stoffer som gær i pulver, anidrinsoforose (konserveringsmiddel), kogning og forabejdning af levnedsmidlerne.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b-vitamin, b2, riboflavin, sund hud, vitaminer

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • …
  • 7
  • Next Page »
Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2019 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in