• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Høfeber? – Tag en kop kaffe

februar 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Kaffekop © Erik Back 2012

Forleden havde jeg en klient der hævdede at have bekæmpet sin høfeber med C-vitamin og cola. Hun mente at koffeinen i colaen virkede lindrende.

Så vidt jeg husker fra undervisningen i kost og ernæring, så var koffeinholdige drikke ikke lige det vores underviser forbandt med sundhed. Men jeg må erkende at koffein i små doser har flere videnskabelige beviser for også at kunne virke positivt.

Blandt andet kan en kop kaffe om morgenen eller formiddagen være godt mod depression. Selvom kaffe måske ikke er direkte sundt, så vil jeg til hver en tid hævde at en kop kaffe både er sundere og smager bedre end medicin mod depression.

Med kaffes effekt på depression i baghovedet besluttede jeg at se nærmere på min klients påstand og der ser ud til at være noget om sagen.

I juni 2000 skrev Ingeniøren en artikel [Kaffe mod høfeber] om et koreansk forskerhold der fandt ud af at et tilskud koffein der svarer til en kop kaffe kan dæmpe et høfeberanfald væsentligt. De mente endda at koffein kunne blive fremtidens astmamedicin.

Køb kaffe mod allergi

Koffein har en naturlig antihistamin virkning, men der hersker stadig tvivl om effekten er nævneværdig. Jeg har ikke kunnet finde nogle konkrete undersøgelser der viser koffeins virkning nærmere.

Men uanset hvor kraftig effekten er, så skader det ikke at supplere en dejlig sommermorgen med en god kop kaffe latte eller måske en ekstra stærk espresso kaffe.

Kombinér din kaffe med et par gode solbriller – så har du gjort dit for at undgå røde øjne og nys.

 

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: antihistamin, depression, histamin, høfeber, kaffe, koffein

Sådan kan zoneterapi hjælpe behandling for angst og depression

januar 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Anxiety © by Alaina Abplanalp Photography

Ifølge Netdoktor.dk går 200.000 danskere rundt med depression hver dag og 500.000 danskere vil blive ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Langt de fleste der rammes er kvinder.

Psykiatrifonden bekræfter disse tal og kan tilføje at 5 % af danskerne hver dag lider af angst. Det svarer til mere end 250.000 danskere! I løbet af livet vil mindst 750.000 danskere blive ramt af en angstlidelse. Ligesom depression er langt de fleste med angst kvinder.

I dag tæller angst og depression som folkesygdomme.

Zoneterapi som supplement til psykolog

Jeg har rigtig god erfaring med behandling af angst og depression med zoneterapi. Jeg har haft flere klienter der er blevet enten medicinfri eller har nedsat deres dosis af medicin. Et par klienter med panikangst har endda kunne melde positivt tilbage at de ikke længere har angstanfald.

Det er ikke zoneterapien alene der giver de gode resultater, det er kombinationen af zoneterapi og anden behandling som psykolog eller psykiatri der hjælper.

Mit bud på succes med zoneterapi mod angst og depression er at zoneterapien får klienten til at slappe af både fysisk og psykisk. Behandlingen giver ro og større overskud. Det gør betingelserne nemmere for behandlingen hos psykologen og i dagligdagen.

Mit mål med zoneterapien er at genoprette en god balance i kroppen og i hverdagen med vejledning i søvn, kost og motion. De klienter der går aktivt ind i processen oplever markant forbedring.

Behandlingsforløb

Et behandlingsforløb med zoneterapi bør foregå sideløbende med behandling hos psykolog, medmindre det er lette tilfælde af angst eller depression. Zoneterapien kan ikke helbrede angst og depression, men den hjælper klienten til at slappe af og få et mere klart syn på sin situation.

Klienten skal regne med en række behandlinger der starter med 5-6 behandlinger med cirka en uges mellemrum. Første behandling er lidt længere og der snakker vi om lidelsen og livsstil.

Efter de indledende behandlinger er klienten kommet i en bedre fysisk balance og skal arbejde videre derhjemme med sin livsstil. Typisk kommer klienten efterfølgende til behandling en gang om måneden lige før et besøg hos psykologen.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: angst, depression, kvinder, livsstil, zoneterapi

Undertrykte følelser gør dig syg

november 27, 2011 by erikback 1 Comment

Emotions

Undertrykte følelser © by Andrea Guerra

Ved at undertrykke dine følelser kan du udvikle stress og depression, eller fysiske lidelser som hovedpine, svimmelhed, rygsmerter osv. Har du undertrykt følelser siden du var barn har du måske endda udviklet OCD. Listen over lidelser der kan komme af undertrykte følelser er lang og den vil fylde mere end et almindeligt indlæg her på siden. Det er vigtigt at du accepterer og viser dine følelser og det er vigtigt at du indser dette allerede før du bliver syg.

Når du undertrykker følelser er det fordi du af en eller anden grund ikke ønsker at tage dig af det du føler. Du vil ikke anerkende de følelser der presser sig på og du prøver derfor at skubbe dem væk. Men ved at undertrykke følelserne hober de sig op inden i dig og bliver til psykiske spændinger. Med tiden vil det kræve mere og mere af dig at undertrykke følelserne for til sidst at optage hele din hverdag.

Det vi har fokus på er som regel det vi får. Jeg havde en kørelærer, da jeg tog kørekort, som sagde at jeg skulle se på vejkanten og ikke på de modkørernes lygter, når jeg kører bil om natten. Det skulle jeg fordi jeg automatisk vil trække bilen hen mod det jeg ser på, altså der hvor mit fokus er. Det har jeg husket lige siden, fordi dér hvor du vælger at have fokus er dér hvor du styrer dit liv hen.

Hvis du har fokus på at undertrykke følelser du ikke kan lide, så vil du få flere og flere af disse følelser. Undersøgelser viser at hvis en gruppe af mennesker bliver bedt om ikke at tænke på store grå elefanter, så vil de faktisk ende med at tænke mere på store grå elefanter end alle andre ville gøre.

Sådan får du det bedre

Din vej til et bedre helbred gennem psyken er ved at deltage i aktiviteter der frigør dine følelser, som fx sport, teater, sang eller mødes med venner og dyrke netværk. Det er naturligvis også en god idé at kombinere aktiviteterne med behandling.

Zoneterapi kan hjælpe med at få dig til at slappe af i både krop og sind. Derved mindskes dine stress og angstsymptomer. Dine fysiske spændinger bliver også mindre. Det er en god idé at behandle følelserne i et kombineret forløb med psykolog, zoneterapeut og evt. kropsterapi.

Prøv også at arbejde med selvudvikling, hvor du specielt arbejder med positivt fokus, selvværd og selvtillid. Jeg har skrevet en del om disse emner på min blog om selvudvikling (engelsk) og hvis du klikker på de markerede ord i dette afsnit kommer du automatisk til disse artikler.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: depression, ocd, positivt fokus, psykiske lidelser og zoneterapi, psykolog, selvtillid, selvværd, undertrykte følelser

Stress: Forstå din frygt

november 23, 2011 by erikback Leave a Comment

Are you afraid of the dark? © by tinali778

Der er mange faktorer i vores hverdag som virker stressende. Fx deadlines, arbejdstider, chefer, vuggestuer, trafik, aftensmad, tid etc. Men ingen af disse ting forsvinder. De vil sikkert ændre sig i struktur over tid, men de vil altid være der. Derfor er det vigtigt at kunne finde ro med disse faktorer.

Har du prøvet at stå i en situation hvor du skal gøre noget, men føler stor frygt? Fx rapelling, sidde i en robåd i bølger, eller stå i en fremmed storby for første gang? Først er du bange og pulsen høj, sulten er forsvundet og du vil egentlig helst gerne væk fra situationen, men efter et stykke tid opdager du at rebet holder dig, båden er sikker eller du vænner dig til byens larm. Langsomt falder pulsen og logikken begynder at fungere igen. Du begynder at få overblik over situationen og til sidst kan du slappe af.

Det er det samme du skal gøre i hverdagen. Du er stresset fordi der er noget du er bange for, noget der gør dig utryg. Derfor må du først finde ud af hvad din frygt er og derefter lære den at kende for at forstå den. Når du har forstået din frygt så kan du også finde ro.

Lad os sige at du har mange deadlines på arbejde og dine kolleger, chefer og kunder hiver i dig fra alle sider. Du frygter at du ikke når at blive færdig. Men prøv at forstå hvorfor du frygter at du ikke bliver færdig. Det kan være at du bliver fyret af chefen, mister kunder eller bliver uvenner med dine kolleger. Med andre ord er det vigtigt at du finder ud af hvad der sker hvis du ikke overholder en deadline. Prøv at forstå hver eneste detalje af frygt og konsekvens og du vil kunne finde den ro der skal til for at du kan undgå at blive stresset.

I processen kan du med fordel benytte meditation, zoneterapi og massage. Eller hvad med at tage en lang løbetur?

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: angst, depression, nerver, psykiske lidelser og zoneterapi, stress

Zoner på foden: Storetåen

november 15, 2011 by erikback Leave a Comment

Zoner for nakke og hals på storetåen

Zoner for nakke og hals @ Erik Back 2011

Denne gang vil jeg fortælle lidt om nogle af storetåens zoner og hvilken indflydelse storetåen kan have på resten af kroppen. Det er skræmmende at tænke på at vores fodtøj kan klemme så meget på tæerne at storetåen begynder at pege indad. Det kan give et skævt tryk på fodens inderside og påvirke muskler og knogler helt op i nakken.

Ondt i nakken

Interessant er det, at zonen for nakke og halshvirvler sidder på storetåen. Du kan selv hjælpe med at løsne musklerne i nakken ved at massere nakkens og halshvirvlernes zoner på storetåen. Den erfarne zoneterapeut kan mærke om nakkesmerter skyldes spændinger i musklerne eller om der er et problem i halshvirvlerne. Hvis det er selve hvirvlerne der er problemet kan det være en fordel at få en kiropraktor eller kropsterapeut med i behandlingsforløbet. Afhængig af problemets omfang kan zoneterapi og strækøvelser også løsne op.

Hypothalamus, hypofyse og pinealkirtel

Hormoner på storetå @ Erik Back 2011

Hormoner

En del klienter har bemærket at det nogle gange føles som om jeg stikker en stoppenål i storetåen. Det drejer sig helt specifikt om tre punkter som jeg benytter når jeg behandler hormonsystemet. Alle tre punkter sidder i hjernen og er meget følsomme hvis de er i ubalance, derfor kan min finger føles som en stor nål der borer sig ind i tåen.

Det ene punkt er hypothalamus som sammen med hypofysen styrer kroppens hormoner og deres produktion. Hypofysen producerer selv seks hormoner og styrer desuden binyrer, skjoldbruskkirtel og kønskirtlerne.

Det sidste punkt er pinealkirtlen (også kaldet koglekirtlen) der producerer melatonin og den er også vigtig i behandling af immunforsvar og depression. Jeg har selv oplevet klienter med depression og psykiske lidelser der rammer selvtillid og selvværd, som er ekstremt følsomme i dette punkt. Da melatonin kun produceres i mørke er det også pinealkirtlen der fortæller kroppen når det er nat.

Vinterdepression kan behandles med lysterapi. Du kan købe lysrør specielt til dette og slutte dem til et ur som kan tænde lampen to timer før solopgang. Derved registrerer pinealkirtlen at der er lys og så stopper den produktionen af melatonin.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Zoner på foden Tagged With: depression, hypofyse, hypothalamus, koglekirtel, nakke, pinealkirtel, reflekszoner, spændinger, storetå, zoner på storetåen

Psykiske lidelser og zoneterapi

oktober 29, 2011 by erikback 5 Comments

Mari Z. /Foter

Hvis du kæmper med angst, depression eller en anden psykisk lidelse, så er der hjælp at hente i zoneterapi.

Jeg har god erfaring med psykiske lidelser og zoneterapi. Men zoneterapien kan ikke stå alene. Den virker bedst i samarbejde med en psykolog.

Det er den tværfaglige behandling der er effektiv.

En zoneterapeut har psykologisk indsigt, men er ikke psykolog. Derfor kan zoneterapeuten ikke påtage sig psykologens arbejde og ansvar.

Men zoneterapeuten kan hjælpe dig med at løsne op for mentale spændinger. Derfor vil jeg anbefale at bruge zoneterapi til at få et mere effektivt forløb hos psykologen.

Et behandlingsforløb afhænger af hvilken lidelse du har. Det er klart at en mild depression er nemmere at behandle end svære kroniske lidelser. Zoneterapi kan ikke helbrede den psykiske lidelse, men den hjælper klienten til at slappe af og få et mere klart syn på sin situation.

Således har jeg haft rigtig god erfaring med depression, angst og stress.

Lindrer symptomer ved OCD

Min kone har OCD. Det er en invaliderende angstlidelse. I perioder hvor hun har det værst, kan hun ikke slappe af pga. angst.

Ved at give hende zoneterapi har vi kunnet få hende til at slappe af. Dæmpe angsten. Hun får lettere ved at samle tankerne og selv tage kontrollen over situationen.

Det gælder de fleste angstlidelser. Du mister kontrollen og det er angsten der styrer dine handlinger. Zoneterapi kan hjælpe dig med at genvinde kontrol.

Fantastisk mod stress

Stress er en folkesygdom. En almindelig psykisk lidelse. Vi har alle mærket stress i et eller andet omfang. Som regel går det over når vi sætter farten ned og får lidt mere søvn.

Men ikke altid.

Du kan dæmpe stress ved med zoneterapi som en del af din behandling. Når du er stresset kan det være svært at overskue alle de ting du skal tage stilling til i løbet af en dag. Stress kan give mange fysiske sygdomme og angstanfald.

Jeg har selv mærket stress. Den fik mig næsten knækket og det tog mig to år at komme på ret køl igen. Det krævede søvn, kost og ændringer i livsstil. Jeg supplerede med zoneterapi – det gjorde underværker.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: angst, depression, psykiske lidelser og zoneterapi, stress, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2023 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in