• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Zoneterapisystem 6: Hormonsystemet

april 4, 2012 by erikback 4 Comments

Hormonsystemets zoner © Erik Back 2012

Kommer der en klient til min klinik med forstyrrelser i hormonsystemet. Så er der næsten altid gevinst når jeg trykker på zonerne for hypothalamus og hypofysen. Det er nemlig de to kirtler der står for den primære produktion og styring af hormoner.

Punkterne er ganske små og svære at finde hvis man ikke er rutineret i zoneterapi, men finder man dem føles det som at få stukket en stoppenål gennem storetåen. De kan være ganske ømme.

Hormonsystemet består af:

  • Hypothalamus
  • Hypofysen
  • Pinealkirtlen
  • Skjoldbruskkirtlen
  • Biskjoldbruskkirtlerne
  • Thymus
  • Binyrerne
  • Bugspytkirtlen
  • Æggestokke/testikler
  • Livmoder/æggeleder
  • Sædstreng/prostata

Hormonerne er kroppens budbringere som fortæller kroppen hvad den skal gøre. Når et hormon sendes af sted fra en kirtel løber den ud i blodet og søger efter et sted at sætte sig fast. Kroppens celler har en række receptorer hvor de enkelte hormoner passer i.

Se video for demonstration af hormonsystemet:

Hypothalamus og hypofyse

Jeg har også fundet et spændende klip fra en serie som Discovery har lavet, som viser hormonsystemet i praksis.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Zoner på foden Tagged With: hormoner, hormonsystemet, hypofyse, hypothalamus

Skinnebensbetændelse og zoneterapi 3

november 20, 2011 by erikback 1 Comment

Inflammation behandles med NSAID

aspirin © by 100777

Dagens artikel er den tredje i serien om skinnebensbetændelse; den handler om hvordan skinnebensbetændelse traditionelt behandles og hvordan den kan behandles med større success.

Lægen behandler typisk skinnebensbetændelse ved aflastning af benet. Dvs. ro og hvile i en urimelig lang periode, hørt med en idrætsudøvers ører. I tilfælde med kronisk betændelse og smerter give NSAID præparater. NSAID står for Non Steroid Anti Inflammatory drugs – dvs. det er midler til at dæmpe inflammationstilstande uden hormoner. Den mildeste form for NSAID kendes fra en almindelig hovedpinepille, nemlig acetylsalicylsyre. Man bruger særligt ofte disse midler til gigt, da de har en antiinflammatorisk virkning. I særligt alvorlige tilfælde bruger man præparater med kortison, som er kunstigt kortisol – et hormon der produceres i binyrebarken. Kortison har mange bivirkninger, men er meget kraftigt betændelseshæmmende.

Men selvom det ofte sker, bør en idrætsudøver ikke ende med kronisk smerte og medicin pga. af skinnebensbetændelse. Problemet med ovenstående behandling er at selvom man bliver betændelsen kvit, så er der gået så lang tid at genoptræningen bliver lang og hård. Måske har man endda allerede sagt farvel til idrætten. I særligt alvorlige tilfælde kommer man til at hænge på bivirkninger af stærk medicin. Inaktivitet som følge af en alvorlig betændelse medfører en større risiko for at rammes af livsstilssygdomme. Desuden svækkes muskler og sener yderligere.

Der findes dog andre behandlingsformer uden bivirkninger, som muliggør fortsat træning. Zoneterapien har haft stor succes med behandlingen af overbelastningsskader som skinnebensbetændelse. Zoneterapiens idé er at genskabe balance i kroppen, så den kan hele sig selv. En kronisk betændelsestilstand betyder at kroppen ikke selv kan bekæmpe den og som følge deraf ophobes der affaldsstoffer i kroppen og det betændte område. Zoneterapien sætter kroppen i gang med at rense affaldsstoffer ud af kroppen og genskaber den balance der skal til for at bekæmpe betændelsen.

I samarbejde med en zoneterapeut med kendskab til sport og træningsmetoder, er det muligt at planlægge et behandlingsforløb som indeholder flere ting. Den vigtigste del er selvfølgelig selve zoneterapibehandlingen hvor man skal regne med 5-6 behandlinger afhængigt af hvor slem betændelsen er. En anden del af behandlingen består af vitaminer, mineraler, fedtsyrer samt gurkemeje. Disse kosttilskud hjælper kroppen i balance, og bekæmper betændelsen aktivt mellem zoneterapibehandlingerne. Man modtager behandling med en uges mellemrum og de nævnte tilskud tages i terapeutiske doser mellem hver behandling. En tredje del af behandlingen består af kostplanlægning og livsstil, hvor man ved at indarbejde nye vaner forebygger et tilbagefald. Sidste del i forløbet er en optimal træningsplan, så man ikke behøver holde pause og så man i fremtiden forhindre skaden i at opstå igen.

I næste og sidste artikel om skinnebensbetændelse vil jeg vise hvordan man effektivt kan bruge kosttilskud i behandlingen; og i artiklen Giv selv behandling med zoneterapi kan du få en komplet oversigt over hvad du selv kan gøre.

Læs de andre i serien: Del 1, del 2, del 3, del 4

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Behandling, Lidelser Tagged With: behandling, genoptræning, hormoner, inflammation, kosttilskud, nsaid, skinnebensbetændelse, zoneterapi

Zoneterapi, menstruation og PMS

november 10, 2011 by erikback 1 Comment

Pain © by Poldavo (Alex)

I gamle dage troede man at livmoderen vandrede rundt i kroppen på kvinder og forårsagede periodevis sindssyge. Helt op til 1920’erne var det almindelig praksis at behandle særligt hysteriske kvinder med diagnosen vandrende livmoder.  Behandlingen var barsk og indebar alt fra djævleuddrivelse til operative indgreb hvor man fjernede livmoderen. I dag er vi blevet klogere og har fundet ud af at livmoderen bliver hvor den er og således ikke vandre rundt i kroppen på eget initiativ.

Cirka en uge før menstruation mærker mange kvinder at deres humør ændrer sig og for en ganske stor gruppe ændrer det sig radikalt til stor gene for deres omgivelser. Det er PMS, præmenstruelt syndrom, der plager disse kvinder. Vi har stadig meget lidt viden om årsagen til PMS, men den ser ud til at hænge sammen med menstruationen og hormonelle ubalancer.

For mange kvinder stopper lidelserne ikke ved PMS. Når menstruationen går i gang kan det være forbundet med stærke underlivssmerter og meget kraftige blødninger. Enkelte må sygemelde sig under de første dage af menstruationen fordi de bliver svært syge og må ligge i sengen.

Jeg har lavet en oversigt over cyklus’ faser som også kan forklare hvorfor dit humør kan ændre sig [Cyklus’ 4 faser og dit humør]

Det er naturligvis ikke meningen med cyklus at den skal virke invaliderende, så der er ikke tvivl om at der er noget galt med kroppens balance. Årsagerne kan være mange og jeg har oplevet kvinder med en bred vifte af symptomer under menstruation. Enkelte ved slet ikke hvornår deres menstruation er fordi den udebliver, mens andre oplever blødninger over meget lange perioder eller med fx en eller to ugers mellemrum.

Uanset hvad årsagen kan være til dine problemer med cyklus, så er min erfaring at zoneterapi hjælpe med at genoprette balancen i kroppen og derved mindske generne ved menstruation. I mange tilfælde hænger ubalancerne sammen med psykisk velvære eller livsstil og det bearbejder vi selvfølgelig også.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Lidelser, Virkning Tagged With: hormoner, humør, menstruation, menstruationssmerter, pms, udeblivende menstruation

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in