• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Vitamin B3 (niacin)

februar 19, 2012 by erikback Leave a Comment

Fisk © Erik Back 2010

Vandopløselig

Virkning: Uundværligt i energiproduktionen, for centralnervesystemet og huden, regulerer sukkerindholdet i blodet og nedsætter kolesterolet. Har betydning for fordøjelsen.

Findes i: Melasse-gær, fuldkornsprodukter, kartofler, kål, fisk.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 18 mg, børn 1-10 år 9 mg.

Mangelsymptomer: Svækkelse, diarré, søvnbesvær, hovedpine eller migræne, hukommelsessvigt, ængstelse og spænding, depression og irritabilitet, blødning eller øget følsomhed i gummerne, uren hud, eksem.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med andre vitaminer fra B-gruppen og naturligt krom. Tages bedst i forbindelse med måltid i B-kompleks præparat.

Ting der hæmmer: Antibiotika, the, kaffe, p-piller, alkohol

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b3 vitamin, energi, hovedpine, migræne, niacin

23 PMS symptomer

februar 7, 2012 by erikback 1 Comment

menstrual cramps © by 欠我兩千塊

PMS er en forkortelse for Præmenstruel Syndrom og på Netdoktor fandt jeg ikke mindre end 23 symptomer på PMS og zoneterapi kan dæmpe dem alle.

Fysiske symptomer

1. Brystspænding

2. Smerter i brystkirtlen

3. Hovedpine

4. Væskeophobning

5. Led- og muskelsmerter

6. Tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet

7. Vægtøgning

8. Oppustet mave

9. Svimmelhed

10. Øget appetit

11. Smagsændringer

12. Hedeture

Psykiske symptomer

13. Følelsesmæssig ustabilitet

14. Humørsvingninger

15. Irritabilitet

16. Aggressivitet

17. Træthed

18. Depression

19. Rastløshed

20. Søvnbesvær

21. Manglende koncentrationsevne

22. Afmægtighedsfornemmelse

23. Glemsomhed

 

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: aggressiv, cyklus, hovedpine, irritabel, menstruation, pms symptomer, svimmelhed

Zoneterapi lindrer hovedpine gennem smertefibre

januar 15, 2012 by erikback Leave a Comment

Pins © by Richard

Min erfaring er at zoneterapi næsten altid har en positiv effekt på hovedpine. Jeg kan ikke huske en eneste klient der er kommet i min klinik med hovedpine, som ikke har mærket lindring. Lige bortset fra den opblussen af smerter der kan optræde som reaktion på zoneterapien i op til et døgn efter behandlingen.

Ifølge speciallæge Helge Kasch fra hovedpineklinikken på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital er det egentlig ikke hovedet der gør ondt fordi hjernen slet ikke er i stand til at registrere smerte. Derimod er der en række smertefibre der løber langs hjernens store blodkar og det er dem der registrerer smerten. Det skriver Videnskab.dk.

Der er slet ikke så mange smertefibre på hovedet som der er på fx en finger eller under foden og derfor kan smerten være svær at lokalisere. Vi ved ikke helt præcis hvordan zoneterapi virker, men en teori går på at et tryk under foden bliver registreret og transporteret via smertefibre og det kan være derfor at zoneterapien kan lindre hovedpiner.

Ressourcer

1. Du kan selv massere området mellem dine tæer og spidsen af hver enkelt tå, så rammer du nemlig hovedets nerver og derved kan du selv lindre smerten lidt. Læs også denne artikel om hovedpine.

2. Hvis du vil læse mere om hvorfor man får hovedpine så kan jeg anbefale at læse hele artiklen på Videnskab.dk. [Hvorfor får man hovedpine]

3. Der er både hurtige og langsomme smertefibre og de hurtige kaldes også for A delta-fibre og dem kan du læse mere om på Wikipedia (eng.): [A Delta Fiber]

4. Ingeniøren skrev sidste år en sjov lille artikel om hvor hurtigt man registrerer smerten fra en tegnestift i foden, så nu ved jeg at et tryk med zoneterapi registreres på 20 millisekunder! Du kan læse hele artiklen her [Hvor hurtigt mærker jeg en tegnestift i foden?]

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: a delta fiber, hovedpine, lindre hovedpine, smertefibre

4 vaner der helbreder de fleste lidelser

januar 5, 2012 by erikback Leave a Comment

La Presence Pure © by P.J.P

Der er nogle helt grundlæggende vaner vi skal mestre for at have et godt helbred. Zoneterapi kan hjælpe med at bringe balance i kroppen så den kan hele sig selv og det er et rigtig godt udgangspunkt for at få det bedre.

Der er nogle meget vigtige vaner du selv kan arbejde på, som med garanti helbreder og forbygger langt de fleste lidelser som jeg støder på i klinikken. De vaner jeg vil præsentere for dig lige om lidt har du hørt om før – mange gange – men faktum er at de kan helbrede en lang række af de problemer du måske går rundt med.

De kan befri dig fra hovedpine, rygsmerter, fordøjelsesproblemer, angst, depression, OCD, træthed, søvnbesvær, allergi, astma, infektioner, menstruationssmerter … og jeg kunne blive ved. Hvad er det for nogle revolutionerende vaner, tænker du måske?

Hold fast! Her kommer de:

1. Søvn

Sørg for at sove 7-8 timer hver nat, gå tidligt i seng og stå op samme tid hver eneste dag – også i weekenden! Et godt tidspunkt at stå op på er kl. 6.00 og hvis det lyder hårdt så start med klokken 7 og efter en uge eller to står du op 6.45 osv. indtil du kan stå op kl. 6.00 hver dag.

2. Motion

Du bør motionere mindst 3-4 gange om ugen i mindst en time. Det optimale er daglig motion á minimum 30 minutter. Sørg for varieret træning og træn fx tre lange træningspas om ugen á 60-90 minutter og fire korte af 30 minutter (men gerne mere).

3. Kost

Spis sundt og varieret. Sørg for at spise morgenmad hver dag og husk at dette måltid er det vigtigste på dagen. Du bør spise tre store måltider suppleret med tre mellemmåltider. Spis groft og drik meget vand.

4. Rensning

Dette dækker mere end bare personlig hygiejne. Denne vane går ud på at få kroppens funktion til at virke optimalt og sørge for en veltrimmet og velplejet krop. Derudover omfatter den også et klart og rent sind. Det kan du opnå gennem fx meditation.

Disse grupper er ikke enkeltstående vaner, men omfatter en lang række vaner der vil sikre dig et sundt liv uden sygdom. De er de absolut vigtigste fysiske vaner du bør tillægge dig før noget andet.

Jeg ser klienter hver eneste dag som ville have det bedre hvis de tænkte over deres daglige vaner. Din tilstand er tit et symptom på din livsstil. Lav din livsstil om og jeg kan garantere at du vil få det bedre.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: garanti, gode vaner, helbreder, hovedpine, menstruation, migræne, rygsmerter, zoneterapi

Giv selv zoneterapi 2: Hovedpine del 1

december 1, 2011 by erikback 3 Comments

Ryg, nakke og skulder

Zoner for ryg, nakke og skulder © Erik Back 2011

I går viste jeg hvordan zoneterapi kan virke lindrende og endda bedøvende hvis trykket er præcist nok. I dag vil jeg vise hvad du kan gøre derhjemme for at lindre hovedpine i stedet for at tage en hovedpinepille. Metoderne nedenfor er kun et supplement til din behandling hos en zoneterapeut eller en løsning du kan bruge ved engangstilfælde af hovedpine. Hvis du lider af kronisk eller tilbagevendende hovedpine er det nødvendigt med et behandlingsforløb med zoneterapi. Du skal typisk regne med 5-6 behandlinger plus et par opfølgende behandlinger.

Der skelnes imellem fire forskellige slags hovedpiner og nogle gange kan det være svært at se forskel på dem. Hvilke zoner og punkter der skal påvirkes afhænger helt af hvilken slags hovedpine der er tale om. Derfor er det altid det første jeg spørger en klient om.



Spændingshovedpine: Dette er nok den mest almindelige hovedpine og er relativt nem at behandle med klientens egen hjælp og indsats. Hovedpinen skyldes spændinger, både fysiske og psykiske. Denne hovedpine opstår ofte i forbindelse med stress og min anbefaling til dig er først og fremmest skabe ro i hovedet. Det er det absolut bedste du kan gøre for det vil hjælpe din krop til at slappe mere af og så hjælper den fysiske behandling bedre. For at slappe af i hovedet kan du bruge meditation, yoga eller konditionstræning. Derudover er det vigtigt for dig at skabe overblik. Overblik er et nøgleord i denne sammenhæng!

Når du har spændingshovedpine er det specielt zonerne for ryg, nakke og skuldre der er vigtige. Derfor anbefaler jeg at du massere disse områder som supplement til behandlingen.

Jeg kan også anbefale at se et indslag fra TV2 om reflexologi og hovedpine. Zoneterapeut Søren Malling arbejder med nervereflekser der hvor spændingerne er. Danske Fysioterapeuter har kritiseret metoden fordi de mener at det er symptombehandling og at det egentlige problem ikke bliver behandlet. Men ifølge William Fitzgerald vil påvirkning af zonerne ikke bare lindre men også hjælpe kroppen med at hele årsagen til smerten. Dette er en af de grundlæggende teorier bag zoneterapien.

Galdeblære

Zone for galdeblære © Erik Back 2011

Tinding-/klynge-/clusterhovedpine: Denne hovedpine sidder i små områder på siden af hovedet og føles som en syl der borer sig ind i tindingen tæt ved øjnene. Det er typisk mænd der lider af denne hovedpine som ofte opstår om natten kort tid efter de er faldet i søvn. De vigtigste zoner er dem der har med fordøjelsen at gøre og derfor kan du muligvis lindre denne hovedpine ved at skabe et tryk på zonen for galdeblæren på foden. Det gør du ved at knibe hårdt på zonen med tommel- og pegefinger og holde trykket til smerten aftager eller i cirka to minutter.

Hvorfor mænd og hvorfor lige om natten? Ja, man kender ikke den præcise årsag til klyngehovedpine, men mit bud er at mænd rammes fordi mænd traditionelt spiser meget kød til aftensmad og i dagens Danmark indtages dette måltid ofte sent. Når det sker så vil galdeblære og lever blive tvunget til at arbejde på et tidspunkt hvor de egentlig skal slappe af og det er i tidsrummet kl. 23.00 – 01.00. Derfor vil det være meget relevant at konsultere en ernæringsterapeut i behandlingsforløbet.

Denne artikel fortsættes med pandehovedpine og migræne i 2. del. Du kan også læse mere om zoneterapi og behandling i artiklen: Giv selv behandling med zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Behandling, Giv selv zoneterapi Tagged With: Fitzgerald, hovedpine, klyngehovedpine, lindring, reflexologi, smerte, spændingshovedpine, tinding

Giv selv zoneterapi 1: Lindring af smerte

november 30, 2011 by erikback 1 Comment

cure for pain - 1 © by -sel

Når der opstår smerte på kroppen kan vi bruge bedøvende medicin til at fjerne smerten. Ofte tror vi at vi er raske og har det godt igen, men smerte er et signal fra kroppen om at der er noget galt. Det beskadigede område på kroppen sender signaler til hjernen for at fortælle at der er opstået et problem som kræver opmærksomhed.

Når vi bruger bedøvende eller smertelindrende medicin så hæmmer vi smertesignalernes vej til hjernen og vi registrerer således ikke at det gør ondt. Smertelindring kan derfor have den negative effekt at vi ignorerer skaden og derved gør den værre. Når medicinen holder op med at virker gør det endnu mere ondt og vi tager endnu mere medicin. Det er en ond cirkel der først bliver brudt når problemet bliver behandlet.

Med zoneterapi kan zoneterapeuten påvirke nerverne så smerteoplevelsen bliver mindre. Udover at påvirke nervesystemet kan man også påvirke zonen for det pågældende område og det vil medføre omgående smertelindring. Jeg har selv oplevet et utal af klienter der kommer ind på klinikken med smerter i skulder, hofte, knæ, ryg, ben, arme, hoved osv. Efter behandlingen har langt de fleste sagt at det føles som om smerten har aftaget.

Hvis du fx har ondt i knæet kan du lindre smerten omgående ved at massere zonen for knæet på foden. Denne akutte smertelindring kan du selv udføre derhjemme, men en varig heling og lindring kan zoneterapeuten skabe ved at behandle problemet systematisk og i overensstemmelse med kroppens funktion. Dvs. hvis der fx er betændelse omkring knæet vil zoneterapeuten, udover smertelindring, fjerne affaldsstoffer og betændelse, øge immunforsvaret og aktivere betændelseshæmmende hormoner. Derudover vil zoneterapeuten sørge for at løsne eventuelle spændinger der forværre tilstanden.

Et vedvarende hårdt tryk på zonen vil endda kunne skabe en bedøvende effekt. Undersøgelser viser at smerteoplevelsen reduceres med op til 80 %. Det er ret tankevækkende hvor meget bedøvelse man ville kunne skåne patienterne for hos tandlægen ved at give zoneterapi under behandlingen.

Fordelen ved zoneterapi som smertelindring frem for bedøvende medicin er at zoneterapi ikke kun virker lindrende, men også virker positivt på helingen af problemet. Dvs. at zoneterapien også kan medvirke til at fjerne årsagen til smerten og derved risikerer patienten ikke at gøre skaden værre.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Giv selv zoneterapi Tagged With: hovedpine, lindring af smerte, ondt i knæet, ondt i skulderen, smertelindring

Zoner på foden: Ansigtets nerver

november 25, 2011 by erikback Leave a Comment

Ansigtets nerver på foden

Zone for ansigtsnerve @ Erik Back 2011

I mit tværfaglige samarbejde hvor jeg giver korte behandlinger helt ned til et kvarters varighed, har jeg lært at benytte de mest effektive zoner på foden. En af disse zoner er for nerverne i ansigtet. Zonerne er placeret på og mellem tæerne; for nogle kan det være en kilden oplevelse at blive masseret her, men lang de fleste føler at det er en af de mest behagelige zoner.

Den største nerve hedder trigeminus og dens opgave er at indsamle sanseindtryk fra ansigtet og det er også den nerve der løber til tyggemusklerne. Derfor vil denne nerve være påvirket hvis du skærer tænder om natten eller generelt bider hårdt sammen pga. stress. Nerven løber også tæt på visdomstænderne og derfor vil problemer med disse også skabe spændinger og smerter der registreres gennem denne nerve.

Ved at påvirke ansigtets nervesystem kan jeg få klienten til at slappe af i hovedets muskler og i nakken. Det betyder at spændinger der er opstået ved kæber når en klient er meget stresset kan give en befriende ro. Jeg bruger derfor også ansigtsnerverne når jeg behandler spændings- og pandehovedpine.

Ved at behandle ansigtsnerverne sammen med bihulerne området løsne op og derved virke lindrende på bihulebetændelse.

Det er naturligvis ikke ansigtsnerverne alene der hjælper, men de vigtige for den effektive behandling. Sammen med ansigtets nerver kan jeg behandle zonerne for hjernen for også at løsne psykiske spændinger. Flere af mine klienter mærker en markant forandring i hovedet efter at jeg har behandlet nerverne i ansigtet. De føler sig mere afslappede både fysisk og psykisk.

Min erfaring er også at de fleste får en væsentlig bedre nattesøvn efter behandling hvor fokus har været på spændinger i ansigt og nakke. En eventuel hovedpine letter, klienten ser mere lyst på tilværelsen og får det gode humør tilbage.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Zoner på foden Tagged With: ansigt, foden, hovedpine, nerver, zoner, zoner på foden, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in