• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Vitamin B3 (niacin)

februar 19, 2012 by erikback Leave a Comment

Fisk © Erik Back 2010

Vandopløselig

Virkning: Uundværligt i energiproduktionen, for centralnervesystemet og huden, regulerer sukkerindholdet i blodet og nedsætter kolesterolet. Har betydning for fordøjelsen.

Findes i: Melasse-gær, fuldkornsprodukter, kartofler, kål, fisk.

Anbefalet daglig dosis: Voksne 18 mg, børn 1-10 år 9 mg.

Mangelsymptomer: Svækkelse, diarré, søvnbesvær, hovedpine eller migræne, hukommelsessvigt, ængstelse og spænding, depression og irritabilitet, blødning eller øget følsomhed i gummerne, uren hud, eksem.

Ting der fremmer udnyttelsen: Mere virksom sammen med andre vitaminer fra B-gruppen og naturligt krom. Tages bedst i forbindelse med måltid i B-kompleks præparat.

Ting der hæmmer: Antibiotika, the, kaffe, p-piller, alkohol

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Vitaminer Tagged With: b3 vitamin, energi, hovedpine, migræne, niacin

4 vaner der helbreder de fleste lidelser

januar 5, 2012 by erikback Leave a Comment

La Presence Pure © by P.J.P

Der er nogle helt grundlæggende vaner vi skal mestre for at have et godt helbred. Zoneterapi kan hjælpe med at bringe balance i kroppen så den kan hele sig selv og det er et rigtig godt udgangspunkt for at få det bedre.

Der er nogle meget vigtige vaner du selv kan arbejde på, som med garanti helbreder og forbygger langt de fleste lidelser som jeg støder på i klinikken. De vaner jeg vil præsentere for dig lige om lidt har du hørt om før – mange gange – men faktum er at de kan helbrede en lang række af de problemer du måske går rundt med.

De kan befri dig fra hovedpine, rygsmerter, fordøjelsesproblemer, angst, depression, OCD, træthed, søvnbesvær, allergi, astma, infektioner, menstruationssmerter … og jeg kunne blive ved. Hvad er det for nogle revolutionerende vaner, tænker du måske?

Hold fast! Her kommer de:

1. Søvn

Sørg for at sove 7-8 timer hver nat, gå tidligt i seng og stå op samme tid hver eneste dag – også i weekenden! Et godt tidspunkt at stå op på er kl. 6.00 og hvis det lyder hårdt så start med klokken 7 og efter en uge eller to står du op 6.45 osv. indtil du kan stå op kl. 6.00 hver dag.

2. Motion

Du bør motionere mindst 3-4 gange om ugen i mindst en time. Det optimale er daglig motion á minimum 30 minutter. Sørg for varieret træning og træn fx tre lange træningspas om ugen á 60-90 minutter og fire korte af 30 minutter (men gerne mere).

3. Kost

Spis sundt og varieret. Sørg for at spise morgenmad hver dag og husk at dette måltid er det vigtigste på dagen. Du bør spise tre store måltider suppleret med tre mellemmåltider. Spis groft og drik meget vand.

4. Rensning

Dette dækker mere end bare personlig hygiejne. Denne vane går ud på at få kroppens funktion til at virke optimalt og sørge for en veltrimmet og velplejet krop. Derudover omfatter den også et klart og rent sind. Det kan du opnå gennem fx meditation.

Disse grupper er ikke enkeltstående vaner, men omfatter en lang række vaner der vil sikre dig et sundt liv uden sygdom. De er de absolut vigtigste fysiske vaner du bør tillægge dig før noget andet.

Jeg ser klienter hver eneste dag som ville have det bedre hvis de tænkte over deres daglige vaner. Din tilstand er tit et symptom på din livsstil. Lav din livsstil om og jeg kan garantere at du vil få det bedre.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: garanti, gode vaner, helbreder, hovedpine, menstruation, migræne, rygsmerter, zoneterapi

Giv selv zoneterapi 2: Hovedpine del 2

december 2, 2011 by erikback Leave a Comment

Zoner for bihuler

Zoner for bihuler © Erik Back 2011

I første del om hvad du selv kan gøre for hovedpine gennemgik jeg spændingshovedpine og klyngehovedpine. Denne gang vil jeg gennemgå pandehovedpine og migræne.

Pandehovedpine

Hovedpine der sidder i panden skyldes oftest betændelse i bihulerne. Derfor er det primært bihuler og luftveje jeg behandler. Du kan selv massere zonen for bihulerne for at lindre smerten, men det er bedst at få en udrensning sat i gang af zoneterapeuten for få betændelsen ud.

Jeg har gode erfaringer med behandling af betændelsestilstande og det plejer ikke at være nødvendigt med mere end 2-3 behandlinger for bihulebetændelse. Jeg vil anbefale at du arbejder med immunsystemet hvis du ofte lider af forkølelser med bihulebetændelse.

Migræne

Migræne kan være invaliderende og man kender ikke den nøjagtige årsag, men jeg ser oftest migræne hos kvinder enten på grund af uregelmæssig menstruation eller stress, men også andre faktorer har indflydelse.

Der er flere vigtige zoner i tilfælde med migræne, men områder jeg vægter højest er nakke og skuldre, hormonsystemet og fordøjelsen. Der er ikke noget bestemt sted du kan trykke for at giver en sikker lindring, men du kan prøve nogle af de områder jeg har beskrevet her i artiklen. Det bedste du kan gøre er at skabe balance i din hverdag hvor du sørger for at få et godt overblik og sikrer dig søvn og mad på de rigtige tidspunkter. På den måde kan du mindske stress og skabe balance i cyklus.

Andre zoner

William Fitzgerald arbejdede ud fra teorien om at kroppen er opdelt i ti zoner og ved at påvirke disse zoner, kunne han lindre hovedpine. Han foretog en lang række behandlinger hvor han med et vedvarende tryk bag fortænderne og to centimeter op i ganen kunne fjerne en del hovedpiner. Virkede dette ikke, så kunne man få adgang til samme zoner gennem næsen eller over det yderste led på fingrene. Umiddelbart virker det nemmest at behandle sig selv på fingrene. Fitzgerald brugte en elastik til at skabe det nødvendige tryk i to minutter. Elastikken må ikke sidde i længere tid, da den stopper blodomløbet.

Jeg har ikke selv nogen erfaring med Fitzgeralds metode, men den virker interessant og jeg vil meget gerne høre fra dig hvis du prøver den og den virke.

Forskning

Danmark er det land i verden der forsker mest i zoneterapi og pt. er der en stor undersøgelse i gang om zoneterapi og migræne. En tidligere undersøgelse viste at 16 % mærkede markant forbedring og hele 65 % følte lindring.

Der er flere artikler om hovedpine i min artikel Lidelser du selv kan behandle.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Giv selv zoneterapi Tagged With: betændelse, bihuler, cyklus, forskning, migræne, pandehovedpine, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in