• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Introduktion til smertefibre

januar 27, 2012 by erikback Leave a Comment

Jeg har lovet at skrive lidt om smertefibre der også kaldes A delta fibre, som er de hurtige smertefibre. De langsomme smertefibre hedder C delta fibre. Det er smertefibrene som kan være årsagen til at zoneterapi virker, men vi ved det ikke med sikkerhed.

Jeg har fundet et program i syv dele som introducerer begrebet smertefibre. Det er en amerikansk udsendelse og jeg har kun lagt et link ind til de første to afsnit, men du kan nemt finde de andre afsnit efter at have set første del.

Ha’ Det Godt: Smerte

Du kan også se en dansk udsendelse om smerte som DR’s Ha’ Det Godt har produceret sammen med Marianne Florman. (ca. 30 min.)

Small Pain Fiber 1

Small Pain Fiber 2

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: nerver, smerte, smertefibre, zoneterapi

Giv selv zoneterapi 2: Hovedpine del 1

december 1, 2011 by erikback 3 Comments

Ryg, nakke og skulder

Zoner for ryg, nakke og skulder © Erik Back 2011

I går viste jeg hvordan zoneterapi kan virke lindrende og endda bedøvende hvis trykket er præcist nok. I dag vil jeg vise hvad du kan gøre derhjemme for at lindre hovedpine i stedet for at tage en hovedpinepille. Metoderne nedenfor er kun et supplement til din behandling hos en zoneterapeut eller en løsning du kan bruge ved engangstilfælde af hovedpine. Hvis du lider af kronisk eller tilbagevendende hovedpine er det nødvendigt med et behandlingsforløb med zoneterapi. Du skal typisk regne med 5-6 behandlinger plus et par opfølgende behandlinger.

Der skelnes imellem fire forskellige slags hovedpiner og nogle gange kan det være svært at se forskel på dem. Hvilke zoner og punkter der skal påvirkes afhænger helt af hvilken slags hovedpine der er tale om. Derfor er det altid det første jeg spørger en klient om.



Spændingshovedpine: Dette er nok den mest almindelige hovedpine og er relativt nem at behandle med klientens egen hjælp og indsats. Hovedpinen skyldes spændinger, både fysiske og psykiske. Denne hovedpine opstår ofte i forbindelse med stress og min anbefaling til dig er først og fremmest skabe ro i hovedet. Det er det absolut bedste du kan gøre for det vil hjælpe din krop til at slappe mere af og så hjælper den fysiske behandling bedre. For at slappe af i hovedet kan du bruge meditation, yoga eller konditionstræning. Derudover er det vigtigt for dig at skabe overblik. Overblik er et nøgleord i denne sammenhæng!

Når du har spændingshovedpine er det specielt zonerne for ryg, nakke og skuldre der er vigtige. Derfor anbefaler jeg at du massere disse områder som supplement til behandlingen.

Jeg kan også anbefale at se et indslag fra TV2 om reflexologi og hovedpine. Zoneterapeut Søren Malling arbejder med nervereflekser der hvor spændingerne er. Danske Fysioterapeuter har kritiseret metoden fordi de mener at det er symptombehandling og at det egentlige problem ikke bliver behandlet. Men ifølge William Fitzgerald vil påvirkning af zonerne ikke bare lindre men også hjælpe kroppen med at hele årsagen til smerten. Dette er en af de grundlæggende teorier bag zoneterapien.

Galdeblære

Zone for galdeblære © Erik Back 2011

Tinding-/klynge-/clusterhovedpine: Denne hovedpine sidder i små områder på siden af hovedet og føles som en syl der borer sig ind i tindingen tæt ved øjnene. Det er typisk mænd der lider af denne hovedpine som ofte opstår om natten kort tid efter de er faldet i søvn. De vigtigste zoner er dem der har med fordøjelsen at gøre og derfor kan du muligvis lindre denne hovedpine ved at skabe et tryk på zonen for galdeblæren på foden. Det gør du ved at knibe hårdt på zonen med tommel- og pegefinger og holde trykket til smerten aftager eller i cirka to minutter.

Hvorfor mænd og hvorfor lige om natten? Ja, man kender ikke den præcise årsag til klyngehovedpine, men mit bud er at mænd rammes fordi mænd traditionelt spiser meget kød til aftensmad og i dagens Danmark indtages dette måltid ofte sent. Når det sker så vil galdeblære og lever blive tvunget til at arbejde på et tidspunkt hvor de egentlig skal slappe af og det er i tidsrummet kl. 23.00 – 01.00. Derfor vil det være meget relevant at konsultere en ernæringsterapeut i behandlingsforløbet.

Denne artikel fortsættes med pandehovedpine og migræne i 2. del. Du kan også læse mere om zoneterapi og behandling i artiklen: Giv selv behandling med zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Behandling, Giv selv zoneterapi Tagged With: Fitzgerald, hovedpine, klyngehovedpine, lindring, reflexologi, smerte, spændingshovedpine, tinding

Zoneterapi og ryg

november 9, 2011 by erikback 1 Comment

Eaten alive by mosquitos! © by Debs (ò‿ó)♪

Smerter i ryggen er efterhånden en folkesygdom, men rygsmerter er ikke nødvendigvis et udtryk for at det er ryggen der er problemet. Meget ofte kan årsagen til ondt i ryggen ligge et helt andet sted. Se fx min artikel om anden tås indflydelse på ryggen, eller min artikel om rygsmerter og høfeber.

Fra ryggen udspringer vores nerver og det er derfor et problem et andet sted i kroppen kan reflekteres i ryggen. Det er ikke altid at man lige kan se hvor problemet er hvis man får fx fysioterapi eller går til kiropraktor. Disse behandlingsformer vil behandle symptomet i ryggen, og det er der intet galt i fordi symptomerne kan være ret problematiske.

Har du fx en storetå der peger indad på grund af dårligt fodtøj, ja så risikerer du faktisk en diskusproblaps på længere sigt. Denne skal selvfølgelig behandles selvom roden af problemet nok skal løses hos en fodterapeut.

Hvis du har ondt i ryggen kan det være en fordel at tage et behandlingsforløb med zoneterapi fordi zoneterapeuten med relativt stor præcision kan mærke hvilke ryghvirvler der er problemer med. Jeg kan endda mærke problematiske steder i ryggen som endnu ikke gør ondt på selve ryggen. Når jeg ved hvilke steder på ryggen der er et problem, så ved jeg også hvilke organer der er påvirket af den smerte der opstår og nogle gange viser det sig at rygsmerterne forsvinder ved at behandle ubalancen i organerne.

Jeg ser fx ofte at smerter under menstruation giver smerte i lænden. Ved at behandle ubalancen i cyklus forsvinder smerterne som regel også i lænden.

Efter behandlingen med zoneterapi kan du ofte mærke omgående forbedring fordi zoneterapien løsner muskler, knogler og led. Samtidig stimuleres kroppen til selv at lindre smerten i ryggen. Derfor kan du spare meget smertelindrende medicin ved at få zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: behandling, hvirvler, hvordan virker zoneterapi, ryg, rygproblemer, rygsmerter, smerte

Hvordan virker zoneterapi?

oktober 28, 2011 by erikback 13 Comments

Jeg møder ofte dette spørgsmål. Hvordan virker zoneterapi?

Jeg tror at jeg har forsøgt at forklare det mere end tusind gange. Efter mere end 5.000 behandlinger, må erkende at jeg stadig ikke ved hvordan zoneterapi virker.

Det er vel egentlig heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er at den virker.

Zoneterapi er mere en 2.500 år gammel. I den tid har vi fået en del erfaring. Mange fødder er blevet trykket og masseret. Og vi har fundet ud af at vi kan påvirke kroppens balance i positiv retning ved at trykke bestemte steder under foden.

Men hvad der helt præcist sker i kroppen, er der endnu ingen der ved. Der er dog nogle kvalificerede gæt:

Zoneterapi virker gennem nervesystemet

Den mest udbredte teori er, at zoneterapi virker igennem nervesystemet. Ifølge denne teori har kroppens organer nerveforbindelser som vi kan påvirke med tryk under foden.

Når vi påvirker nerven vil den få musklerne til at slappe af. Sindet bliver mere roligt. Pulsen bliver stabil. Det får blodet til at flyde lettere. Blodet flyder lettere og organets funktion bliver optimeret.

Zoneterapi virker via smertefibre

En anden teori er at zoneterapi virker via kroppens smertefibre. Smertefibre er små tynde fibre der sender signaler til hjernen (”Gate Control Theory”, Melzack og Wall 1965).

Når kroppen oplever smerte gennem disse fibre, vil den slappe af og genoprette balancen.

Zoneterapi virker gennem livsenergi

Endnu en teori er at zoneterapien virker gennem en energi vi endnu ikke har kunnet kortlægge i kroppen. Energien kalder vi livsenergi eller vital energi.

Når vi påvirker zonerne på foden, vil det hjælpe med at få energien til at flyde bedre.

Der findes flere teorier, men vi kan ikke give et klart svar på hvordan zoneterapien virker. Jeg har fundet lidt spændende læsning i en artikelserie hos Minnesota University. Her bliver teorien uddybet lidt og der er flere bud på hvordan zoneterapi virker.

Du kan læse artiklen her: How does reflexology work? (åbner i nyt vindue)

Hvad tror du? Hvordan virker zoneterapi? Giv et bud i kommentaren.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Virkning Tagged With: effekt, hvordan virker zoneterapi, nerver, smerte, virkning, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in