• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Motion og sund mad

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Klinikken lukker, men…

august 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Der er både godt og skidt på programmet.

Den dårlige nyhed er at jeg har valgt at lukke min klinik og søge udfordringer som forretningskonsulent i stedet for. Det betyder at jeg fremover vil bruge min energi på at hjælpe andre zoneterapeuter med at drive en professionel klinik. Hvis du er zoneterapeut (eller anden behandler) så tag et kig på Profzone; jeg er sikker på at du finder noget du kan bruge.

Den gode nyhed er at jeg har fundet en dygtig og erfaren zoneterapeut der rigtig gerne vil tage imod jer i sin klinik. Dorthe Vester holder til i Klinikken ved Åen i Aarhus og har praktiseret i 10 år. Jeg er sikker på at i vil kunne lide hende. Jeg vil prøve at overtale Dorthe til at præsentere sig ved lejlighed.

Hjemmesiden for Sulcus fortsætter og vil stadig være rammen om zoneterapi på nettet. Jeg har nogle spændende ideer i skuffen som jeg håber at kunne introducere i løbet af efteråret og det nye år.

Nå ja, jeg slipper jo ikke behandlingerne helt, for jeg fortsætter mit samarbejde med Falck Healthcare, så hvis jeres virksomhed tilbyder behandling igennem Falck Healthcare, så kan i stadig møde mig som behandler.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Uncategorized Tagged With: dorthe vester, forretningskonsulent, profzone, zoneterapeut

Beskyttelse mod kvaksalveri

januar 21, 2012 by erikback Leave a Comment

The Travelling Quack, 1889, Tom Merry © by electrons_fishgils

Da jeg blev uddannet til zoneterapeut blev vi undervist i lægelovens kapitel om kvaksalveri. En kvaksalver er en person der optræder som læge uden at være det. Ordet kvaksalver betyder oprindeligt ’en der kludrer med salver’.

I 1794 indførte man en lov mod kvaksalveri som har bestået helt indtil 2007. Den stod i kapitel 6 i loven om udførelse af lægegerning. Denne lov er blevet afløst af Autorisationsloven hvor begrebet kvaksalveri ikke længere omtales. I stedet er der kommet et kapitel (26) om ’Øvrige bestemmelser for sundhedsfaglig virksomhed’. Det er denne kategori alternative behandlingsformer falder ind under.

Zoneterapi har ikke en autorisation, men til gengæld er der en ordning hvor zoneterapeuter, og andre alternative behandlere, kan blive registreret hos Sundhedsstyrelsen hvis vi opfylder nogle bestemte krav. Det er det der hedder RAB eller Registreret Alternativ Behandler.

I autorisationslovens kapitel 26 står der:

§ 73. En person, der ikke har autorisation efter denne lov, kan behandle syge, jf. dog § 1, stk. 3, og § 74. Den pågældende må dog ikke i den forbindelse udsætte nogens helbred for påviselig fare.

§ 74. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom.

Stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Sundhedsstyrelsen har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed.

Stk. 3. Nåleakupunkturbehandling er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Din sikkerhed for at behandleren lever op til lovens krav er hvis behandleren har en RAB registrering. Læs min artikel fra i går om RAB: [Sådan finder du en kvalificeret behandler]

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: autorisationsloven, kvaksalver, kvaksalveri, lægelov, lov, rab, zoneterapeut

Sådan bliver du zoneterapeut

november 26, 2011 by erikback Leave a Comment

Examen © by jgoge

Meget ofte spørger mine klienter hvordan jeg er blevet zoneterapeut og hvad uddannelsen omfatter. Jeg er glædeligt overrasket over at der også er mange af dem der overvejer at tage uddannelsen. Derfor har jeg lavet denne lille ressourceliste over skoler for zoneterapi hvor du kan blive uddannet til zoneterapeut.

Først vil jeg skrive lidt om selve uddannelsen og hvordan jeg har valgt at bruge den. Uddannelsen til zoneterapeut tager 2-3 år og kan læses som deltidsstudie så det er muligt at passe et arbejde ved siden af. Du skal selv betale for uddannelsen så derfor kan det være en fordel for dig at beholde dit arbejde.

Uddannelsens indhold

Der er tre grundfag med forskelligt indhold som er struktureret således:

1. Zoneterapi

  • Zoneterapi
  • Psykologi
  • Kost- og ernæringslære
  • Orientalsk diagnoseterapi
  • Førstehjælp med hjertemassage
  • Klientbehandling og klinikvejledning
  • Praktik – 50 timers dokumenteret behandling

2. Anatomi og fysiologi

3. Sygdomslære (patalogi) og farmakologi

Job som zoneterapeut

Når du har bestået din eksamen kan du vælge at bruge uddannelsen på forskellige måder. Det er meget svært at leve af zoneterapien på fuld tid. Der er ikke nogen der ansætter zoneterapeuter på fuld tid og sjældent på deltid. Hvis du har tænkt dig at zoneterapien skal være din levevej, så kræver det en stor indsats som selvstændig. Mange tager også en eller flere andre behandlingsuddannelser så de kan tilbyde mere end bare zoneterapi og derved dække et større behov. Det kan fx være massør, akupunktør, ernæringsterapeut etc.

Der er lavet en undersøgelse fra Syddansk Universitet der viser at zoneterapeuter med zoneterapi som hovederhverv også har en anden uddannelse som fx massør eller akupunktør. I gennemsnit har zoneterapeuten en omsætning på 150.000 kr. Herfra skal du trække driftsomkostninger og skat.

Sådan gjorde jeg

Jeg valgte at blive RAB registreret hos Sundhedsstyrelsen og starte som selvstændig og har indgået et samarbejde med Falck Healthcare. De er således blevet min kunde. I de seneste par år har det været meget svært at komme ind i virksomheder med zoneterapi alene på grund af den finansielle situation. Virksomhederne prioriterer anderledes. Men at behandle på virksomheder er også en mulighed for at få kunder. Jeg har derfor klienter hos Falck Healthcare to dage om ugen og de andre to dage er jeg i min egen klinik. Den sidste dag har jeg afsat til administrativt arbejde, netværk og markedsføring.

Min strategi har indtil nu været at satse 100 % på zoneterapi, men overvejer også at tilbyde øreakupunktur. Jeg tog denne supplerende uddannelse i 2011 så du har spændende nyt at glæde dig til i klinikken.

Zoneterapiorganisationer i Danmark

ZCD – ZoneConnection Denmark – skolerne for alternativ behandling

ZCT – ZoneConnection Terapeutforening

FDZ – Forenede Danske Zoneterapeuter

Skoler for zoneterapi i Danmark

København Zoneterapeut og Akupunkturskole

Zonecollege – Køge, Holbæk, Odense

Pilelunden Zoneterapeutskole – Langeskov

Zoneterapeutskolen i Kolding

Alternaskolen – Skive

Vendsyssel Helseskole – Sindal

CASU Center for Alternative Sundhedsudannelser – Jystrup

DDZ Din Alternative Skole – Herlev

Zoneterapeutskolen Dit Alternativ – Odense

Zoneterapeutskolen i Nordjylland – Nørresundby

Lasota Terapi Akademi – Fredericia

Zoneterapiskolen Logos – Aarhus

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: forening, rab, skole, uddannelse, zoneterapeut, zoneterapi

Find selv zoner på foden

oktober 30, 2011 by erikback 4 Comments

Det er sjovt selv at finde zoner
rutty /Foter

Opdatering 26. september 2014: Ressourcen på denne side er ikke længere tilgængelig, jeg arbejder på en ny løsning. Jeg har skrevet flere andre artikler der viser fodens zoner, som du kan finde her: Giv selv behandling med zoneterapi.

Det er altid sjovt selv at kunne finde zonerne på foden og jeg har fundet en ganske sjov ressource hvor du kan se hvad der er hvad på foden. Oversigten er ikke fuldkommen, men den kan give dig et godt indtryk af hvad det er der sker når du får zoneterapi.

Zoneterapi virker ved at terapeuten trykker på områder på foden der svarer til kroppens organer og funktioner. Men det er ikke nok bare at trykke på fx maven hvis man har ondt i maven fordi zoneterapien fungerer også ved at arbejde systematisk. Derfor arbejder zoneterapeuten med otte forskellige grundsystemer som fx fordøjelsessystemet eller hormonsystemet.

Når zoneterapeuten behandler zoner og systemer i overensstemmelse med kroppens anatomi og fysiologi, dvs. den måde kroppens funktioner virker på, så kan terapeuten genskabe en balance i kroppen. Derfor kan det også være svært selv at give sig selv zoneterapi uden selv at være zoneterapeut.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Behandling, Zoner på foden Tagged With: systemer, zoner, zoneterapeut, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2021 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in