• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Zoneterapiens historie 14: Inkariget

december 30, 2011 by erikback 1 Comment

Inca Ruins and Steps © by Bluelemur

Jeg har indtil nu forgæves søgt information der bekræfter zoneterapiens oprindelse i henholdsvis Nordamerika, Egypten og Kina. Den næste påstand er at zoneterapien skulle stamme fra Inkariget omkring år 300-700. Det siges at der er fundet nogle stentavler herfra der illustrerer zoneterapi, så jeg fortsætter min søgning hos Inkaerne.

Det var dog en meget kort søgning hvad tidsperioden angår for Inkariget opstod først i 1100-tallet og bestod af en indianerstamme nær Cuzco. Men selvom tidsperioden er forkert så kan der jo godt være en sandhed bag påstanden. Jeg forsatte søgningen og fandt ud af at det var helt almindeligt blandt inkaerne at bruge cocablade til smertelindring og bedøvelse. Det vil sige at de ikke brugte zoneterapi til dette.

Inkaernes medicin

Flere historier på Internettet refererer til at inkaerne brugte en slags pressurpunkter på hele kroppen og denne viden har de ført videre til Indianerne i Nordamerika. Jeg har dog endnu ikke fundet en troværdig kilde der kan bekræfte dette.

Derimod er der skriftlige overleveringer der bevidner at inkaerne havde en højt udviklet medicinsk viden og praksis. I den medicinske udvikling var de meget længere fremme end Europæisk lægevidenskab, selvom lægepraksis hos inkaerne i høj grad var kædet sammen med religion. Heling foregik derfor under ceremonier og med magiske ritualer. Du kan læse mere om inkaernes medicinske evner her.

Udviklet sundhedssystem

Der var flere personer involveret i inkaernes sundhedssystem og der var forskellige slags læger. En havde til opgave at diagnosticere sygdom og livsstil, en anden havde kendskab til sygdomslære og helbredelse med planter og urter, en tredje benyttede naturmedicin og magiske ritualer, en fjerde havde ansvaret for sjæl og sind og endelig var der også kirurgen der også stod for tandpleje. Derudover var der kemikere, præster og planteavlere som også udgjorde en vigtig del af sundhedssystemet.

Inkaerne havde en udpræget organisatorisk sans der gjorde det muligt for dem at administrere et meget stort rige med mange spredte befolkningsgrupper og samtidig opretholde et højt sundhedsniveau.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Related posts:

  1. Zoneterapiens historie 8: Ankhmahor
  2. Zoneterapiens historie 13: Zoneterapien kommer ikke fra Kina
  3. Zoneterapiens historie 7: Egyptens 6. Dynasti
  4. Zoneterapiens historie 9: Oversættelse af hieroglyffer
  5. Zoneterapiens historie 10: De stridende riger

Filed Under: Historie Tagged With: inkaernes medicin, inkariget, zoneterapi og inkaerne

Trackbacks

  1. Zoneterapiens historie 15: Mayaerne | Sulcus Zoneterapi siger:
    december 31, 2011 kl. 10:11

    […] Post navigation ← Previous […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in