• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Lidelser du selv kan behandle

oktober 9, 2014 by erikback Leave a Comment

Her på siden kan du finde en række artikler om lidelser, som du selv kan behandle for at få det lidt bedre. Du kan ikke selv fjerne lidelsen, men du kan lindre den og hjælpe til hurtigere at blive rask.

Forkølelse

I skrivende stund er forkølelse en af de mest populære søgninger på siden. Drik forkølelsen væk er en artikel med den mest fantastiske opskrift på en drik med ingefær; den er super effektiv og smager fantastisk! Du kan også selv påvirke urinvejene med zoneterapi og hjælpe forkølelsen ud af kroppen; du kan finde zonerne i artiklen Zoneterapisystem 1: Urinvejene.

Stress

En absolut topscorer på alle årstider! Stress er blevet vores tids nye folkesygdom. Stress skal tages alvorligt og behandling kan kræve lang tids arbejde med personlig udvikling og livsstilsændring, men der er også noget at gøre akut for at lindre stress. Her er nogle af de mest populære artikler om stress:

  • Giv selv zoneterapi 8: Stress
  • Stress og sund fornuft
  • Undgå stress med 25 % reglen

Hovedpine

Der findes flere former for hovedpine og der er vigtigt at finde ud af hvilken du har, for at behandlingen virker. Jeg har skrevet en artikel i to dele om hovedpine der hedder Giv selv zoneterapi: Hovedpine del 1 og Giv selv zoneterapi: Hovedpine del 2. Der kan også være andre lidelser til grund for din hovedpine.

 

 

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Behandling, Lidelser

Zoneterapisystem 1: Urinvejene

marts 20, 2012 by erikback 3 Comments

Urinvejenes zoner © Erik Back 2012

Urinvejene er med i alle mine behandlinger med zoneterapi fordi de er vigtige for udrensning af affaldsstoffer. Affaldsstoffer ophober sig i kroppens væv, især væv som ikke er livsvigtigt for os.

Når du får zoneterapi vil affaldsstofferne blive frigivet og skal ud gennem urinvejene. Hvis ikke affaldsstofferne kommer ud med urinen, så vil kroppen prøve at udskille dem på en anden måde og så kan du få fx hudkløe eller kvalme.

For at være sikker på at du kan tisse efter en behandling med zoneterapi, så anbefaler jeg at du drikker rigeligt med vand efter behandlingen. Hvis du ikke drikker vand, kan du opleve ubehag som hovedpine, hudkløe, influenzalignende symptomer, svimmelhed etc.

Hvis du oplever disse symptomer efter en behandling, så bare drik vand og så skulle symptomerne forsvinde i løbet af en halv times tid. Du kan opleve disse symptomer op til et lille døgn efter behandlingen.

Urinvejene er kroppens rensningsanlæg og først vil jeg kort beskrive urinvejssystemet og til sidst i artiklen kan du se et par videoer (engelsk) om urinveje og nyrer.

1. Nyrer

Nyrerne sidder tæt ved rygsøjlen øverst i lænden og har til opgave at rense blodet for affaldsstoffer. Nyrerne er også med til at regulere væskebalancen i kroppen. Pga. nyrernes placering giver problemer med nyrerne ofte smerter i de øverste lændehvirvler.

Nyrerne filtrerer omkring 180 liter væske i døgnet, men udskiller kun cirka halvanden liter. Den væske nyrerne udskiller indeholder kroppens affaldsstoffer.

2. Urinleder

Urinlederen transporterer urinen fra nyrerne til blæren.

3. Blære

Blæren kan rumme cirka en halv liter urin, men allerede når den er halv fuld melder trangen til at tisse sig.

4. Lukkemuskel

Lukkemusklen består af en indre og en ydre del. Den har til formål at åbne og lukke for blæren så urinen kan komme ud. Den ydre del af lukkemusklen er viljestyret og du kan derfor selv bestemme om tømningen skal sættes i gang når blæren vil det.

5. Urinrør

Tømningen af blæren sker gennem urinrøret. Urinrøret har ikke samme længde på mænd og kvinder. Kvinder har et kortere urinrør som gør det nemmere for bakterier at trænge op i urinrøret og give blærebetændelse.

Sådan virker urinvejene

Sådan virker nyrerne

Find flere systemer i artiklen Giv selv behandling med zoneterapi og se også hvordan du kan bruge systemet i artiklen Lidelser du selv kan behandle.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Behandling, Lidelser, Zoner på foden Tagged With: blære, nyre, urinrør, urinvejene, urinvejenes zoner, urinvejssystemet

Zoneterapi kan tage vandet i benene

marts 16, 2012 by erikback Leave a Comment

Vandhane © Erik Back 2012

I min artikel [17 træk dine fødder afslører om dig] skrev jeg at en spændt og fast hud kan være tegn på væskeophobninger der skyldes et svækket blod- og lymfekredsløb.

Det er primært ældre der rammes af væskeophobninger, men yngre mennesker kan også få væske i kroppen. Da de fleste klienter i min klinik er yngre mennesker vil jeg i denne artikel fokusere på årsager til væskeophobninger der typisk rammer yngre kvinder og hvad de kan gøre for at fjerne væsken.

Hyppigste årsager

1. Inaktivitet. Hvis du sidder meget eller står meget i samme stilling i løbet af dagen, så kan det give ophobninger af væske i benene. Zoneterapi kan nemt fjerne væskeophobningen, men en varig effekt får du ved at motionere mere. Du har brug for ca. 30 minutters motion hver dag.

Udover motion kan du styrke lymfekredsløbet ved at tage trappen i stedet for elevator, cykle i stedet for at tage bussen og gå i stedet for at køre.

2. Venøs Insufficiens. Et fint ord der betyder at dine veneklapper er svækkede. Det betyder at kredsløbet har svært ved returnere blodet og der opstår væskeophobninger i benene. I værste fald er tilstanden kronisk med sårdannelser. Du kan styrke venerne og kredsløbet med motion.

3. Menstruation. Nogle kvinder får væskeophobninger under menstruationen.

4. Graviditet. Moderkagen kan belaste kredsløbet og derved opstår der væskeophobninger.

Årsagerne jeg har beskrevet ovenfor er ikke kroniske og derfor kan du fjerne væsken ved at styrke blod- og lymfekredsløb. Det gør du bedst ved at motionere. Når du starter på at behandle væskeophobningerne, så er det en god idé at få en zoneterapeut til at lave lymfedrænage hvor terapeuten får væsken væk fra benet. Jeg vil anbefale 4-6 behandlinger og efter behov.

Zoneterapien vil fjerne væsken, men den kommer igen hvis ikke du ændre noget i din livsstil. Det betyder at du samtidig med zoneterapibehandling skal starte langsomt op med motion og få mere bevægelse ind i din dagligdag.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: drænere ben, lymfedrænage, ophobning af væske, væske i ben, væskeophobning ved menstruation

9 artikler der hjælper dig med høfeberen

marts 8, 2012 by erikback 1 Comment

Næsespray © Erik Back 2012

Over de sidste tre uger har jeg skrevet en del om høfeber og hvad du kan gøre for at lindre din høfeber. I denne artikel samler jeg op på alle indlæg om høfeber så du nemt og hurtigt kan finde den artikel der interesserer dig.

1. Hvornår begynder din høfeber?Før du starter din behandling af høfeber er det en god idé at finde ud af hvornår din sæson starter.

2. C-vitamin dæmper høfeber. Dette er nok den mest effektive metode jeg kender udover zoneterapi. C-vitamin kan sænke histaminniveauet med op til 40 %. [Sådan bruger du C-vitamin]

3. Du har ikke høfeber, du er tørstig! – Her kan du læse om hvordan du kan lindre din høfeber med vand og salt. Teorien er baseret på kalium natrium pumpen som du kan læse mere om her [Kalium natrium balancen i dine celler]

4. Høfeber? – Tag en kop kaffe. – Kaffe er normalt ikke en drik jeg anbefaler at drikke for meget af, men det er svært at komme uden om den positive effekt koffein kan have på kroppen. Fx har koffein en antihistamin virkning.

5. 10 måder du kan styrke immunforsvaret og slippe høfeberen. – høfeber er et tegn på at der er ubalance i dit immunforsvar og her er ti ting du kan gøre for at styrke immunforsvaret.

6. 31 fødevarer der krydsreagerer med pollen. – Din høfeber eller pollenallergi kan også udløses af fødevarer der indeholder stoffer der også er i de pollen du reagerer på. Jeg har lavet en liste over de 31 mest almindelige fødevarer.

7. Høfeber kan give smerter i ryggen. Denne artikel viser hvor høfeber reflekterer smerte og hvordan du selv kan lindre smerten med zoneterapi.

8. Giv høfeberen vinger med vagtelæg. Disse små æg smager helt fantastisk og så har de en antihistamin effekt.

9. Sådan hjælper din iPhone mod høfeber. Du kan bruge en app fra Astma og Allergiforbundet i samarbejde med DMI til at holde styr på din høfeber.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: antihistamin, behandling, farvel til høfeber, høfeber, pollenallergi, slip af med høfeber

Du har ikke høfeber, du er tørstig!

marts 1, 2012 by erikback Leave a Comment

Salt og vand © Erik Back 2012

Dette er næsten titlen på en bog skrevet af en iransk læge uddannet i London. Han er lidt kontroversiel i sine budskaber og har derfor mødt en del kritik, men han har også vundet stor opmærksomhed.

Hans navn er Dr. Fereydoon Batmanghelidj og du kan læse om ham på Wikipedia.

Selvom jeg endnu ikke har læst hans værker så synes jeg at han har nogle indlysende synspunkter omkring vand og saltbalancen i kroppen. Så derfor vælger jeg at præsentere Dr. Batman så du selv kan undersøge hans erfaringer. Ja, han er faktisk blevet kendt som Dr. Batman.

Dr. Batman mener at de fleste af vores sygdomme skyldes en ubalance i cellernes vand og saltbalance. Derfor foreslår han at behandle fx høfeber med vand og salt. Helt enkelt.

Histamin frigøres når kroppen skal regulere en ubalance der skyldes mangel på vand, salt eller kalium.

For at genoprette en naturlig balance foreslår han at drikke vand med salt. Brug cirka halvanden teskefuld salt til en liter vand. Hvis du drikker for meget vand uden at få salt så vil kroppen frigive histamin fordi for meget vand vil skabe ubalance i cellens salt og kalium balance.

Jeg har endnu ikke selv prøvet at justere min høfeber med salt og vand, men det skulle være helt enkelt. Hvis du mærker symptomer på høfeber, så tag lidt salt på tungen og så skulle høfeberen lette, hvis symptomerne fortsætter så drik vand i stedet for.

Hvad er din erfaring med høfeber, salt og vand? Skriv en kommentar nedenfor.

Du kan også genoprette balancen i cellerne med zoneterapi.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: allergi, høfeber, naturligt antihistamin, salt mod høfeber, vand mod høfeber

Høfeber? – Tag en kop kaffe

februar 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Kaffekop © Erik Back 2012

Forleden havde jeg en klient der hævdede at have bekæmpet sin høfeber med C-vitamin og cola. Hun mente at koffeinen i colaen virkede lindrende.

Så vidt jeg husker fra undervisningen i kost og ernæring, så var koffeinholdige drikke ikke lige det vores underviser forbandt med sundhed. Men jeg må erkende at koffein i små doser har flere videnskabelige beviser for også at kunne virke positivt.

Blandt andet kan en kop kaffe om morgenen eller formiddagen være godt mod depression. Selvom kaffe måske ikke er direkte sundt, så vil jeg til hver en tid hævde at en kop kaffe både er sundere og smager bedre end medicin mod depression.

Med kaffes effekt på depression i baghovedet besluttede jeg at se nærmere på min klients påstand og der ser ud til at være noget om sagen.

I juni 2000 skrev Ingeniøren en artikel [Kaffe mod høfeber] om et koreansk forskerhold der fandt ud af at et tilskud koffein der svarer til en kop kaffe kan dæmpe et høfeberanfald væsentligt. De mente endda at koffein kunne blive fremtidens astmamedicin.

Køb kaffe mod allergi

Koffein har en naturlig antihistamin virkning, men der hersker stadig tvivl om effekten er nævneværdig. Jeg har ikke kunnet finde nogle konkrete undersøgelser der viser koffeins virkning nærmere.

Men uanset hvor kraftig effekten er, så skader det ikke at supplere en dejlig sommermorgen med en god kop kaffe latte eller måske en ekstra stærk espresso kaffe.

Kombinér din kaffe med et par gode solbriller – så har du gjort dit for at undgå røde øjne og nys.

 

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: antihistamin, depression, histamin, høfeber, kaffe, koffein

10 måder du kan styrke immunforsvaret og slippe høfeberen

februar 28, 2012 by erikback 1 Comment

Græsmark © Erik Back 2012

Groft sagt kan man sige at høfeber eller allergi generel, er et symptom på ubalance i kroppens immunforsvar. Du kan genoprette balancen i kroppen ved at skifte til en sundere livsstil.

I den forbindelse vil jeg kort reklamere for en anden blog jeg skriver på engelsk som handler om at leve et liv i balance ved at kombinere det usunde med det sunde. Jeg kalder det at leve med sund fornuft. Siden finder du her: www.goodsenseofliving.com

Din sundere livsstil skal først og fremmest udrense affaldsstoffer i såvel krop som sind og derved styrke både dit fysiske og psykiske immunforsvar.

1. Spis med sund fornuft; spis grønt, groft og magert; vælg gode økologiske råvarer; gør det til en god vane at læse varedeklarationerne grundigt og spørg dig selv om det er noget du vil have i din krop.

2. Undgå at fryse; brug overvejende tøj lavet af uld, bomuld og angora.

3. Sørg for godt indeklima. Luft ud, men sørg for god varme så er ikke dannes skimmelsvamp.

4. Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag. Suppler gerne med sauna og koldt bad hvis du har muligheden.

5. Oprethold en god hygiejne og undgå smittespredning.

6. Kend dine begrænsninger og lyt til din krop.

7. Begræns brugen af medicin og stimulanser.

8. Tænk positivt og styrk dit selvværd. Læs min artikelserie [12 Ways to Build Your Self-Esteem]

9. Lær at organisere din dagligdag og sørg for også at have tid til at lave ingenting.

10. Vær opmærksom på kroppens signaler på ubalance som fx træthed, ondt i lænden, hovedpine og irritation.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: allergi, balance i kroppen, høfeber, immunforsvar, zoneterapi

31 fødevarer der krydsreagerer med pollen

februar 27, 2012 by erikback 1 Comment

Nødder giver krydsreaktion © Erik Back 2012

Hvis du har pollenallergi kan nogle fødevarer udløse din høfeber fordi de indeholder nogle af de samme stoffer som de pollen du reagerer på. Jeg har samlet en liste med 31 fødevarer der krydsreagerer med pollen fra birk, græs og bynke.

Krydsreaktionen oplever du som kløe eller hævelser på læberne, i munden eller svælget.

Birk

  1. Hasselnødder
  2. Mandler
  3. Peanuts
  4. Valnødder
  5. Paranødder
  6. Cashewnødder
  7. Kokosnødder
  8. Æbler
  9. Pære
  10. Kiwi
  11. Blommer
  12. Ferskner
  13. Kirsebær
  14. Avokado
  15. Nektariner
  16. Gulerod
  17. Kartofler
  18. Tomat
  19. Selleri

Græs

  1. Appelsin
  2. Melon
  3. Bønner
  4. Kikærter
  5. Linser
  6. Ærter

Bynke

  1. Melon
  2. Banan
  3. Selleri
  4. Pastinak
  5. Persille
  6. Purløg

Denne liste er ikke udtømmende, så hvis du kender flere krydsreagerende fødevarer, så skriv gerne en kommentar og vær med til at hjælpe andre i deres kamp mod høfeberen.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: allergi, birk, bynke, fødevarer der udløser høfeber, græs, høfeber, krydsreaktioner, pollen

Høfeber kan give smerter i ryggen

februar 26, 2012 by erikback Leave a Comment

Det er ikke sikkert at der er foråret forberedelser i haven der giver dig ondt i ryggen, det kan meget vel være din høfeber der bærer skylden.

Min erfaring er at de klienter jeg behandler med zoneterapi for høfeber, som regel også har smerter i ryggen. Smerterne kan lokaliseres omkring brysthvirvlerne otte til tolv.

Jeg ved ikke hvorfor høfeberen reflekterer sin smerte lige der, men mit samarbejde med kiropraktorer og fysioterapeuter igennem flere år bekræfter at der sjældent er noget galt i brysthvirvlerne.

Det er klart at klienter der i forvejen har rygproblemer er mere udsatte for smerter og det er nok svært at afgøre om klienten har ondt af den ene eller anden grund.

Kiropraktisk behandling har som regel kun lindret smerterne som kommer igen efter et par dage. Men hvis klienten også får behandling med zoneterapi mod høfeber, så bliver rygsmerterne mindre.

Zoneterapi kan ikke kurere høfeber, men den kan lindre høfeberen så meget at den ikke er en belastning for klienten. Det betyder at klienter, der før måtte tage meget medicin og sygemelde sig i pollensæsonen, nu kan arbejde og kun tage medicin under ekstreme forhold.

Du kan selv lindre

Hvis du er en af dem der får ondt eller træthed i ryggen når du har høfeber, så kan du lindre smerten ved at behandle din høfeber, men du kan også lindre smerten ved at styrke din ryg med motion og bevægelse.

Du kan også hjælpe dig selv ved at massere zonen for ryggen på foden. Masser dem gerne ofte og hver dag. Det er ikke en erstatning for zoneterapi der normalt tager 40-45 minutter, men det er et godt supplement for at lindre ryggen og høfeberen.

Under behandling med zoneterapi kommer terapeuten også omkring zoner som lindrer luftvejene og hæmmer betændelsestilstande. Ved at påvirke hormonsystemet kan zoneterapeuten hjælpe kroppen til selv at danne antihistamin.

Når høfebersæsonen nærmer sig vil det være en god idé at bestille tid hos zoneterapeuten og du skal regne med 8-12 behandlinger over hele sæsonen.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: høfeber, ondt i ryggen, rygsmerter, zoner for ryggen, zoneterapi

Giv høfeberen vinger med vagtelæg

februar 25, 2012 by erikback Leave a Comment

Quail Eggs © by FotoosVanRobin

Hvert forår glæder jeg mig over min høfeber, for den giver mig nemlig en undskyldning for et dejligt luksuriøst kosttilskud. Fra starten af maj spiser jeg hver morgen tre vagtelæg og de smager fantastisk.

Vagtelæg dæmper høfeberen og jeg kan mærke tydeligt forskel på min høfeber når jeg spiser mine vagtelæg. Desværre kan vagtelæg være lidt dyre at købe, men de er nemme at anskaffe og kan købes i Føtex for 30 kr. Det giver en stykpris på 1,65 kr.

Jeg foretrække at spise friske æg selvom de kan være svære at pille. Men hvis du ikke har lyst til at koge tre æg hver dag så kan du også købe et kosttilskud lavet af frysetørrede vagtelæg. Det hedder Amizan og laves af Naturdrogeriet.

Vagtelæg hæmmer produktionen af Immunoglobulin E (IgE) som er det stof der kan øge histaminniveauet i blodet og udløse allergi.

Hos Helsenyt kan du læse en mere detaljeret artikel om vagtelæg og høfeber.

Start din behandling med vagtelæg inden høfeberen sætter ind. Læs min artikel [Hvornår begynder din høfeber?] Netop fordi vagtelæg hæmmer produktionen af IgE skal de tages inden der dannes histamin.

Når der er histamin i blodet kan du sænke histaminniveauet op til 40 % med C-vitamin. Læs min artikel [C-vitamin dæmper høfeber].

Behandlingsforslag

Hvis du er plaget af høfeber så vil jeg anbefale følgende:

1. Zoneterapi: Min erfaring er at høfeberen reduceres i 2-4 uger hvis du starter med 4 intensive behandlinger og supplerer med behandlinger hen over sæsonen.

2. C-vitamin: Læs hvordan du kan dosere C-vitamin for høfeber [Sådan bruger du C-vitamin mod høfeber]

3. Vagtelæg: Spis tre æg hver morgen eller tag et tilskud Amizan

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: histamin, høfeber, IgE, vagtelæg, zoneterapi

  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 5
  • Next Page »
Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in