• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Høfeber? – Tag en kop kaffe

februar 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Kaffekop © Erik Back 2012

Forleden havde jeg en klient der hævdede at have bekæmpet sin høfeber med C-vitamin og cola. Hun mente at koffeinen i colaen virkede lindrende.

Så vidt jeg husker fra undervisningen i kost og ernæring, så var koffeinholdige drikke ikke lige det vores underviser forbandt med sundhed. Men jeg må erkende at koffein i små doser har flere videnskabelige beviser for også at kunne virke positivt.

Blandt andet kan en kop kaffe om morgenen eller formiddagen være godt mod depression. Selvom kaffe måske ikke er direkte sundt, så vil jeg til hver en tid hævde at en kop kaffe både er sundere og smager bedre end medicin mod depression.

Med kaffes effekt på depression i baghovedet besluttede jeg at se nærmere på min klients påstand og der ser ud til at være noget om sagen.

I juni 2000 skrev Ingeniøren en artikel [Kaffe mod høfeber] om et koreansk forskerhold der fandt ud af at et tilskud koffein der svarer til en kop kaffe kan dæmpe et høfeberanfald væsentligt. De mente endda at koffein kunne blive fremtidens astmamedicin.

Køb kaffe mod allergi

Koffein har en naturlig antihistamin virkning, men der hersker stadig tvivl om effekten er nævneværdig. Jeg har ikke kunnet finde nogle konkrete undersøgelser der viser koffeins virkning nærmere.

Men uanset hvor kraftig effekten er, så skader det ikke at supplere en dejlig sommermorgen med en god kop kaffe latte eller måske en ekstra stærk espresso kaffe.

Kombinér din kaffe med et par gode solbriller – så har du gjort dit for at undgå røde øjne og nys.

 

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: antihistamin, depression, histamin, høfeber, kaffe, koffein

Giv høfeberen vinger med vagtelæg

februar 25, 2012 by erikback Leave a Comment

Quail Eggs © by FotoosVanRobin

Hvert forår glæder jeg mig over min høfeber, for den giver mig nemlig en undskyldning for et dejligt luksuriøst kosttilskud. Fra starten af maj spiser jeg hver morgen tre vagtelæg og de smager fantastisk.

Vagtelæg dæmper høfeberen og jeg kan mærke tydeligt forskel på min høfeber når jeg spiser mine vagtelæg. Desværre kan vagtelæg være lidt dyre at købe, men de er nemme at anskaffe og kan købes i Føtex for 30 kr. Det giver en stykpris på 1,65 kr.

Jeg foretrække at spise friske æg selvom de kan være svære at pille. Men hvis du ikke har lyst til at koge tre æg hver dag så kan du også købe et kosttilskud lavet af frysetørrede vagtelæg. Det hedder Amizan og laves af Naturdrogeriet.

Vagtelæg hæmmer produktionen af Immunoglobulin E (IgE) som er det stof der kan øge histaminniveauet i blodet og udløse allergi.

Hos Helsenyt kan du læse en mere detaljeret artikel om vagtelæg og høfeber.

Start din behandling med vagtelæg inden høfeberen sætter ind. Læs min artikel [Hvornår begynder din høfeber?] Netop fordi vagtelæg hæmmer produktionen af IgE skal de tages inden der dannes histamin.

Når der er histamin i blodet kan du sænke histaminniveauet op til 40 % med C-vitamin. Læs min artikel [C-vitamin dæmper høfeber].

Behandlingsforslag

Hvis du er plaget af høfeber så vil jeg anbefale følgende:

1. Zoneterapi: Min erfaring er at høfeberen reduceres i 2-4 uger hvis du starter med 4 intensive behandlinger og supplerer med behandlinger hen over sæsonen.

2. C-vitamin: Læs hvordan du kan dosere C-vitamin for høfeber [Sådan bruger du C-vitamin mod høfeber]

3. Vagtelæg: Spis tre æg hver morgen eller tag et tilskud Amizan

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: histamin, høfeber, IgE, vagtelæg, zoneterapi

C-vitamin dæmper høfeber

februar 20, 2012 by erikback 2 Comments

Appelsin © Erik Back 2009

Det er snart tiden hvor foråret og dets pollenfornøjelser ankommer. Derfor er det nu du skal i gang med at forebygge denne sæsons høfeber. Der er mange ting du kan gøre og udover at tage en række behandlinger med zoneterapi kan du også bruge C-vitamin til at jage symptomerne på flugt.

Ved allergiske reaktioner er der en høj mængde histamin i blodet. Histamin virker som et hormon uden at være det og så har det indflydelse på både immunforsvaret og fordøjelsen.

Histamin

Når der er for meget histamin i kroppen, så har man blandt andet tendens til at får årstidsbestemte allergier, som høfeber. For at nedsætte mængden af histamin har kroppen brug for en antagonist.

En antagonist er et stof der hæmmer et andet stof. Modsat forholder det sig med en agonist, der støtter et andet stofs virkning. De fleste vitaminer og mineraler har brug for en agonist for at fungere, så derfor anbefales det at tage vitamintilskud som en multivitaminpille der indeholder alle de vitaminer og mineraler der skal til for at udnytte dem optimalt.

Histamins antagonist kaldes også for antihistamin. Antihistamin er et kunstigt fremstillet stof der har til formål at dæmpe allergiske reaktioner og nogle antihistaminer kan give døsighed da histamin er med til at regulere søvn.

C-vitamin som naturligt antihistamin

På Arizona State University har Carol Johnston forsket i c-vitamin og dens indflydelse på histamin. Hendes forskning viser at et tilskud på to gram c-vitamin kan sænke blodets indhold af histamin med op til 40 procent.

C-vitamin kan ikke helbrede høfeber, men den kan dæmpe symptomerne og virkningen varer i op til fire timer. To gram c-vitamin er en relativt høj dosis og kan give hjertebanken og diarré, så vær opmærksom på disse reaktioner.

Du kan derfor bruge c-vitamin i kombination med zoneterapi til at dæmpe høfeberen. Zoneterapien har en længerevarende effekt og c-vitamin kan du fx tage midt på dagen når din høfeber er værst og derved sænke niveauet af histamin med yderligere 40 %.

Kilde: “Journal of the American Dietetic Association”; Antihistamine Effects and Complications of Supplemental Vitamin C; C.S. Johnston, et al.; August 1992

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: allergi, antihistamin, c vitamin, histamin, høfeber, naturligt antihistamin

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in