I mandags var jeg og min kæreste til jordmoder for at blive skannet. Det viser sig at vi venter os en dreng.
Min kæreste fortalte at hun kunne mærke bevægelse i maven og jeg kunne ikke lade være med at være morsom og hævde at jeg også kunne mærke bevægelse i min mave.
Men jordmoderen grinte bare og afslog at skanne mig med kommentaren: Nej, vi skanner ikke mænd, for hvis vi finder noget så har vi et forklaringsproblem!
Det var sjovt, men også tankevækkende.
Ofte har det undret mig at mange spørgsmål fejes af videnskabens bord og bliver stemplet som pseudovidenskab. Bevares, der er mange alternative metoder og såkaldte beviser hvor jeg tænker mit, men det undrer mig at der ikke forskes mere i de mest udbredte påstande.
Hvorfor ikke forske mere op positive tankers virkning på fysiske ting? Hvorfor ikke forske mere i astrologi? Hvorfor ikke måle biorytmer? Hvorfor ikke undersøge energikilder i sten? – jeg kunne blive ved med at finde eksempler.
Et forklaringsproblem
Kan den tøvende forskning være et spørgsmål om at videnskaben ville have et problem med at forklare den virkelighed den selv har skabt? Hvis det viser sig at et menneskes skæbne helt kan kortlægges ud fra fødselstidspunktet ved hjælp af astrologi, så ville vi være nødt til at revidere hele vores videnskabelige praksis.
Sundhedssystemet skulle ændres markant og det ville koste både tid og penge. For slet ikke at tale om den magtforskydning der ville finde sted. Medicinalfirmaer ville jo gå konkurs hvis det viste sig at vi kan helbrede os selv med vand og tankens kraft.
Det ville svare til at alle begyndte at bruge alternativ energi i morgen. Ingen ville bruge en eneste dråbe olie. Priserne på olie ville omgående falde og de olieproducerende lande ville ikke tjene penge. Uden penge mister de magt og indflydelse.
Verdensøkonomien ville ændre sig markant og et kaos ville true før en ny orden ville indfinde sig.
Er det fordi det ville være for dyrt og omfattende at ændre på hele sundhedssystemets virkelighed at vi ikke forsker mere i alternative påstande?
Zoneterapi ville være nemt at teste
Hvis zoneterapi virker gennem smertefibre i kroppen så ville det være relativt nemt at teste, men det ville være omfattende og meget dyrt. Det ville kræve skanninger og målinger med udstyr der koster millioner af kroner, men det ville være muligt.
På samme måde kunne mange andre teorier efterprøves, men videnskaben har brug for ressourcer til at foretage forskning og det er ikke altid, at dem der har pengene, har interesse i resultatet, for så får de et forklaringsproblem.
Jeg er grundlæggende akademisk og videnskabeligt anlagt og jeg følger ivrigt med I forskningen, men er det ikke sært at påståede gode behandlingsformer ikke tillægges større opmærksomhed i forskningen?
Mens jeg skriver dette er regeringen i gang med at lukke Statens Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) for at spare penge.
I pressen er vitaminer også i søgelyset fordi ny forskning viser også at vitaminer har en helt anden virkning end hidtil antaget, men det giver et forklaringsproblem og derfor vil regeringen ikke handle på resultaterne.
Det ville kræve at vitaminer bliver lagt under lægemiddelsstyrelsen i stedet for fødevarestyrelsen. Tænk på hvor stor en del af fødevareindustrien der tjener penge på vitaminer! Det ville blive forbudt at bruge vitaminer i reklamer.
Er vi i virkeligheden bange for at vores trygge verden skal ændre sig? Er vi bange for dét vi ikke kender?
Skriv et svar