Kært barn har mange navne og vi er jo rigtig glade for vores tæer for uden dem ville det være svært at holde balancen og gå rigtigt.
Forbavsende ofte møder jeg klienter der spørger mig hvad tæerne egentlig hedder for hver enkelt af vores fingre har jo et navn, så logisk nok burde tæerne også have et.
Men ikke alle tæerne har et navn som fingrene, i hvert fald ikke et officielt navn og på nogle sprog som fx russisk har man ikke engang et ord for foden. Den er bare en del af benet.
Tæerne skelner vi ved at tælle dem og vi starter med at tælle indefra og ud. Således har vi 1. tå, 2. tå, 3. tå, 4. tå og 5. tå. To af disse tæer har vi givet et navn:
1. Tå = Storetåen
5. Tå = Lilletåen
På latin har tæerne følgende navne:
1. Tå = Hallux, eller Digitus primus pedis
2. Tå = Digiti pedis II
3. Tå = Digiti pedis III
4. Tå = Digiti pedis IV
5. Tå = Digiti pedis V
Både på engelsk og dansk er det blevet foreslået at overføre navne fra fingrene til tæerne:
1. Tå = Storetåen
2. Tå = Langetåen, selvom denne tå som regel er kortere end storetåen. [2. tå længst]
3. Tå = Midtertåen
4. Tå = Ringtåen, det er i dag normalt at bruge ring på tæerne, men det er ikke nødvendigvis denne tå de sidder på.
5. Tå = Lilletåen
Zoneterapeuten vil, som behandler, holde sig til numrene på de midterste tæer for at undgå misforståelser. Så når jeg giver zoneterapi refererer jeg til storetå, 2. – 4. tå og lilletå.
Du kan finde mere viden om foden i min artikel Viden om zoneterapi.
Skriv et svar