• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Zoner på foden: Urinvejene

november 14, 2011 by erikback 1 Comment

Reflekszoner for urinvejene på foden

Urinvejene på foden © Erik Back 2011

Jeg vil starte en lille serie om zoner under foden fordi jeg har lagt mærke til at rigtig mange er interesserede i hvor kroppens organer afspejles. Jeg vil dog ikke prøve at lære dig zoneterapi, men giver gerne et par ideer til hvad du kan gøre for at skabe bedre betingelser for en eventuel ubalance. Jeg regner med at skrive 2-3 artikler i denne serie om ugen.

Denne gang vil jeg kort gennemgå urinvejene som udskiller kroppens affaldsstoffer. Du kan se på tegningen hvor på foden de findes. Zoneterapeuten vil altid behandle nyrerne for at affaldsstofferne kan komme ud af kroppen. Hvis ikke affaldsstofferne kommer ud gennem urinen, vil de prøve at komme ud et andet sted. Det kan fx være gennem huden og så vil du opleve kraftig kløe, eller ved kvalme hvor du vil opleve influenzalignende symptomer. Drik derfor rigeligt med vand efter behandlingen.

Nyrerne ligger i lændeområdet og har til funktion at rense blodet og at regulere kroppens væskebalance. Hvis nyrerne ikke fungerer optimalt kan der opstå forgiftning, gigtsygdomme eller problemer med blodtrykket. I nyrerne afspejles også angst, mangel på energi og koncentrationsbesvær.

Blæren er en pose der kan indeholde cirka en halv liter, og hvis den fungerer optimalt vil den give trang til vandladning når den er halvt fyldt.

Urinrøret kan give problemer især for kvinder fordi det er noget kortere end hos mænd. Det betyder at bakterier nemmere kan finde vej til blæren hos kvinder og give blærebetændelse.

Derudover er der også urinlederen og lukkemusklen.

Bortset fra udrensningen er de lidelser jeg oftest støder på hvor jeg behandler urinvejene smerter i ben og knæ, hovedpine, rygsmerter og ødemer. Urinvejene påvirker ryggen på grund af deres beliggenhed tæt på ryggen. Spændinger i ryggen kan give hovedpine og synsforstyrrelser; det samme kan problemer med knæene pga. ujævn belastning.

Du kan selv massere nyrezonen for at løsne op i spændinger og sørge for at drikke rigeligt med vand til dagligt så affaldsstofferne kan bliver renset ud.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Zoner på foden Tagged With: blære, nyrer, spændinger i ryggen, urinvejene, zoner på foden

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in