For nogle år siden læste jeg en artikel om en undersøgelse der var lavet med par der kysser dagligt. Når den ene var forkølet var det kun hver tiende der blev smittet. Det vil sige at kun 10 % af forkølede smitter deres partner selvom de kysser ofte og man skulle jo tro at så nær kontakt med smittekilden skulle gøre dig syg, men det gør den ikke.
Derfor behøver du ikke at være bange for at blive syg bare fordi andre er det. Dit immunforsvar sørger for at beskytte dig. Når du bliver smittet alligevel så er det ganske enkelt fordi dit immunforsvar ikke er stærkt nok og derfor er det vigtig at styrke det ved at få en sund varieret kost med den næring og vitaminer som kroppen har brug for. Derudover er det vigtigt at styrke din krop med daglig motion og en god søvnbalance.
For at forebygge er du nødt til at gå i gang lang tid før du er i risiko for at blive smittet og forebyggelsen bør være en del af dine daglige rutiner. Hvis du har et skrantende immunforsvar kan du fx bruge zoneterapi til at få kroppen i balance igen. Med zoneterapien kan jeg udrense betændelse og affaldsstoffer og øge optagelsen af næringsstoffer. Samtidig skal du naturligvis se på din livsstil for at styrke kroppen.
Hvis du allerede er blevet syg kan zoneterapi fremme helingen og lindre sygdomsforløbet. Du kan selv hjælpe til ved at drikke ingefærafkog (opskriften finder du her) og spise hvidløg. Hvidløg skal helst spises rå det lugter frygteligt men hjælper helt fantastisk. Vælger du hvidløg skal du nok indstille dig på ikke at få så meget selskab udover en god bog og et varmt tæppe.
Hvis du gerne vil have zoneterapi for at styrke dit immunforsvar, så kan du bestille en tid ved at klikke på linket øverst i menuen.
Skriv et svar