• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Sådan hjælper din iPhone mod høfeber

februar 17, 2012 by erikback Leave a Comment

Høfeber status © Erik Back 2012

Din iPhone, den ligger alligevel og holder styr på lommeuldet, så hvorfor ikke sætte den til at styre noget du kan have glæde af?

Zoneterapi er rigtig godt for at dæmpe høfeberen, men du kan optimere dine behandlinger og din hverdag hvis du bruger app’en Pollental fra Astma-Allergi Danmark.

Pollental giver dig dagens pollental fra DMI som har målestationer i henholdsvis København og Viborg. Den giver dig også en prognose for i hvor høj grad pollen vil genere dig i morgen. Som noget nyt kan du også aflæse dagens svampesporeniveau. Det er nemlig ikke kun pollen der kan genere luftvejene når man lider af høfeber.

Når du aflæser dine pollental kører der små faktatekster i bunden om astma og høfeber. Fx fortæller Dit Mobile Pollental at 80 % af alle astmapatienter også har høfeber og at høfeber forværrer astma, så der er god grund til at prøve at holde de generende pollen ude af kroppen.

Fra forsiden af Pollental kan du dagligt indtaste hvordan du har det og følge din status over sæsonen på en grafisk oversigt. På den måde er du altid opmærksom på hvornår din høfeber er værst.

Hvis du har brug for at indtaste mere information, så er der en simpel dagbogsfunktion så du kan holde styr på høfeberens udvikling. Her kan du fx skrive hvordan du har det før og efter behandling med zoneterapi og hvor meget medicin du tager. Du vil ofte blive overrasket over forskellen når du kigger tilbage i behandlingsforløbet.

I din profil kan du selv indstille om du reagerer på birk, bynke, el, elm, græs eller hassel, så du altid kun får relevante pollental.

Pt. har Astma-Allergi Danmark lagt 19 artikler ind i Pollental hvor du bl.a. kan læse om symptomer, medicin og høfeber under graviditet.

Med Pollental har du din egen private sundhedsassistent i lommen og jeg kan klart anbefale den.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: astma og allergi, behandlingsforløb, høfeber, iphone, pollental

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2023 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in