Smerter i lænden er en lidelse der kun overgås af hovedpine. Det er en af de mest almindelige problemer næsten alle prøver før eller siden. Før i tiden kaldtes lidelsen for lumbago fordi smerten sidder i de lumbale hvirvler på rygsøjlen; kendes også som ’hekseskud’. Næsten dagligt møder jeg mennesker med smerter i lænden og disse smerter kan have rigtig mange årsager.
Den hyppigste årsag til smerter i lænden, som jeg støder på, er inaktivitet. Det er meget vigtigt at bevæge og styrke lænden med regelmæssig motion. Først og fremmest skal du passe på med stillesiddende arbejde. Rigtig mange mennesker arbejder i dag på kontor foran en computer og her er det meget vigtigt at komme op og bevæge ryggen mindst en gang i timen. Et andet meget udsat erhverv er chauffører.
Uanset hvilket erhverv du har, så er det vigtigt at du bevæger og styrker din ryg, især når du har meget stillesiddende arbejde. Du kommer nemt ind i en ondt cirkel hvor ryggen gør så ondt at du ikke orker at dyrke motion og når du ikke dyrker motion så gør ryggen bare mere ondt. Start nogle nye vaner hvor du laver forskellige strækøvelser for ryggen hver dag og tilstræb at deltage i motion tre gange om ugen.
Der kan naturligvis også være andre årsager til smerter i lænden. Ubalancer i urinvejene vil altid reflekteres i lænden. Derfor vil du have ondt i lænden ved bl.a. forkølelse, influenza, menstruationsproblemer og psykiske lidelser. Men selvom smerterne har en anden årsag end inaktivitet, så er motion og styrketræning oftest den bedste medicin.
I 1916 svor Fitzgerald til at behandle smerterne med en metalkam til hunde. Han foreslog at man arbejdede kammens tænder ned i håndfladen under tommelfingeren. Senere har vi fundet ud af at dette er zonen for ryggen på hånden og fodzoneterapeuten vil behandle det samme område på foden. Massage af rygzonerne kan ikke gøres for tit og det vil både lindre og løsne.
Ligesom Fitzgerald har jeg også ofte oplevet klienter der føler bedring umiddelbart efter behandlingen; selv efter korte behandlinger på et kvarter har klienter følt bedring.
Du kan finde flere zoner og viden i artiklen Giv selv behandling med zoneterapi.