I gamle dage troede man at livmoderen vandrede rundt i kroppen på kvinder og forårsagede periodevis sindssyge. Helt op til 1920’erne var det almindelig praksis at behandle særligt hysteriske kvinder med diagnosen vandrende livmoder. Behandlingen var barsk og indebar alt fra djævleuddrivelse til operative indgreb hvor man fjernede livmoderen. I dag er vi blevet klogere og har fundet ud af at livmoderen bliver hvor den er og således ikke vandre rundt i kroppen på eget initiativ.
Cirka en uge før menstruation mærker mange kvinder at deres humør ændrer sig og for en ganske stor gruppe ændrer det sig radikalt til stor gene for deres omgivelser. Det er PMS, præmenstruelt syndrom, der plager disse kvinder. Vi har stadig meget lidt viden om årsagen til PMS, men den ser ud til at hænge sammen med menstruationen og hormonelle ubalancer.
For mange kvinder stopper lidelserne ikke ved PMS. Når menstruationen går i gang kan det være forbundet med stærke underlivssmerter og meget kraftige blødninger. Enkelte må sygemelde sig under de første dage af menstruationen fordi de bliver svært syge og må ligge i sengen.
Jeg har lavet en oversigt over cyklus’ faser som også kan forklare hvorfor dit humør kan ændre sig [Cyklus’ 4 faser og dit humør]
Det er naturligvis ikke meningen med cyklus at den skal virke invaliderende, så der er ikke tvivl om at der er noget galt med kroppens balance. Årsagerne kan være mange og jeg har oplevet kvinder med en bred vifte af symptomer under menstruation. Enkelte ved slet ikke hvornår deres menstruation er fordi den udebliver, mens andre oplever blødninger over meget lange perioder eller med fx en eller to ugers mellemrum.
Uanset hvad årsagen kan være til dine problemer med cyklus, så er min erfaring at zoneterapi hjælpe med at genoprette balancen i kroppen og derved mindske generne ved menstruation. I mange tilfælde hænger ubalancerne sammen med psykisk velvære eller livsstil og det bearbejder vi selvfølgelig også.
[…] henvender sig til kvinder og langt de fleste kvinder jeg behandler i klinikken har en uregelmæssig menstruationscyklus. Zoneterapi kan hjælpe med at bringe balancen tilbage i cyklus og der er naturligvis også noget […]