Det er interessant at tænke på at vores knogler udgør cirka 14 % af vores kropsvægt og når skelettet er fuldt udviklet har det 206 knogler.
Knoglerne har flere funktioner. Den primære funktion er at støtte og afstive kroppen så vi kan holde os oprejste og bevæge os, men knoglerne er også med til at producere blodceller og fungerer som lager af kalk.
De zoner jeg bruger mest i knoglesystemet er zonerne for ryg, nakke, skulder, arm og knæ. Med zoneterapi kan jeg påvirke områderne til at slappe af og lindre smerte. De fleste klienter med problemer i led og knogler oplever større bevægelighed og mindre smerte.
Zoneterapi på knoglesystemet har også stor indflydelse på psykiske problemer. Lider du af angst eller depression har du tendens til at blive indelukket og stiv i leddene. Ved at bearbejde leddene kan du slappe lidt mere af og du vil mærke mindre angst og større åbenhed.
Zoneterapi er ikke en kur mod psykiske lidelser, men et godt supplement der kan støtte din behandling.
Knoglesystemet består af følgende zoner:
- Rygsøjle
- Nakke/kraniebund
- Processus mastoideus
- Tindingeben/isse
- Skulder/hånd/håndled
- Kraveben
- Skulderblad
- Under- og overarm
- Albue
- Knæ
- Lår og underben
- Hofteled og fod
- Hofteområde
- Bækkenbund
- Symfyse
- Brystben
- Ribben
- Tænder
Vidste du at medicinstuderende som regel har deres egen knoglekasse? Det er en kasse der indeholder knoglerne fra et helt menneske. I dag er knoglerne lavet af plastic, men tidligere var det helt almindeligt at knoglekasserne var resterne af mennesker, primært fra Indien. I dag er det ikke længere lovligt at importere resterne af afdøde indere, så de studerende må nøjes med plastic.
Se hvordan knoglerne på neandethalere gør at de ikke kunne løbe (3 min)
Se denne interessante udsendelse fra BBC om knogler: Origins of us – Bones (1 time)
Skriv et svar