• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Hvorfor din indstilling til livet er vigtig for dit helbred

februar 2, 2012 by erikback Leave a Comment

Working Together Teamwork Puzzle Concept © by lumaxart

Det er ret almindeligt at jeg møder klienter der lægger sig på briksen og forventer at jeg gør dem raske. De klienter kan ofte få lov til at behandle rigtig mange gange, for jeg kan ikke gøre dem raske, det kan de kun selv gøre.

En behandler, uanset hvilken type behandler, kan kun lindre lidelsen og vejlede klienten. Hvis du, som klient, ikke er indstillet på selv at gøre en indsats, så kan du forberede dig på et langt og kostbart behandlingsforløb.

I min klinik gør jeg det altid klart at helingen er et samarbejde mellem klienten, mig og eventuelt andre behandlere. Den største indsats hviler på klienten.

Nogle af de hyppigste årsager til sygemeldinger er også nogle af de nemmeste lidelser at behandle, hvis du har den rette indstilling. Hvis du fx lider af stress, så hænger det ofte sammen med manglende overblik eller måske har du svært ved at sige nej?

Der kan naturligvis være mange årsager til stress, men de klienter, med stress, jeg oftest møder kan blive raske hvis de er indstillede på at ændre deres adfærd og indstilling til livet.

Jeg ser også tit depression eller angst. To meget forskellige tilstande, som også kan have mange forskellige årsager, men ofte er det nok at arbejde fokuseret på sig selv for at få det bedre.

Angst kan fx lindres og bedres ved at skabe en god balance i både sind og krop ved at få nogle gode og sunde vaner og rutiner.

Depression kan være svær fordi motivationen til at gøre noget er fraværende, men det er meget ofte dit tankemønster du kan arbejde med. Det kan fx være selvopfattelse eller måske kan du prøve at tænke mere positivt?

Det er klart at lidelserne ofte har udviklet sig så meget at du ikke selv kan klare det og det er netop derfor at du kommer til zoneterapeut, psykolog eller noget helt tredje. Du skal bare være indstillet på selv at gøre en indsats. En indsats der nogle gange kræver at dit liv måske skal laves helt om.

Det gælder naturligvis også fysiske skavanker! Jeg har oplevet klienter der gang på gang kommer igen med fx ondt i nakken eller betændelse i armen eller ondt i ryggen. Når jeg spørger klienten om han har lavet noget om i sin livsstil er svaret som regel nej.

Hvis du har ondt i armen, så er du nødt til at lade være med at gøre det der giver dig ondt i armen, eller også må du træne armen så den kan klare belastningen. Hvis du ikke gør dét, så må du finde dig i at det gør ondt.

Motion

Kost

Søvn

Tænk positivt

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Virkning Tagged With: ansvar, indstilling, tænk positivt

Undgå stress med 25 procent-reglen

november 16, 2011 by erikback 2 Comments

Stress © by Dave-F

De fleste mennesker jeg har mødt, som lider af stress har problemer med at bedømme hvor lang tid ting tager; 25 %-reglen kan hjælpe dig med at afsætte tid nok.

Hvis du har stress og kommer for sent bliver du mere stresset fordi du ved at du kommer for sent. Når du kommer frem bruger du en masse tid på at undskylde at du kommer for sent i stedet for at komme i gang med det, som du skulle, med dem du skulle mødes med.

Undskyldningerne er rigtig mange og langt de fleste er ganske gode mens andre er meget besynderlige. Den mærkeligste undskyldning jeg endnu er stødt på er en idrætsinstruktør der kom for sent på arbejde fordi der var fralandsvind! Tja, der er selvfølgelig ikke meget at gøre hvis man sidder ude på Aarhusbugten i en lille jolle og ikke kan komme i land!

Men uanset hvor gode dine undskyldninger er for at komme for sent eller at aflevere noget for sent eller at komme bagud med arbejdet, så er der kun én person i verden der har ansvaret! Ja, det er naturligvis dig jeg mener. Det er dit ansvar at tage højde for at noget kan gå galt på vejen til det møde du skal til. Det er dit ansvar at tage højde for fralandsvind hvis du skal ud at sejle. Det er dit ansvar at sig nej til chefen hvis ikke du kan nå at lave den ekstra rapport til den tid han vil have den!

Du ender i en ond stresscirkel der bare bliver værre og værre og til sidst har du så mange spændinger i kroppen at dit hoved er ved at eksplodere og dine nakkemuskler føles som granit. Du bliver irritabel og ineffektiv; uanset hvor meget du arbejder synes det kun at blive værre. Du kan gå til nok så meget massage og zoneterapi du vil, men det bliver ikke bedre før du forstår at det er dig der har ansvaret for at cirklen bliver brudt!

Stop med at undskylde og tag ansvar! Jeg har en let metode som du kan starte med allerede nu og du bliver bedre til at få ting klaret til tiden uden stress. Jeg kalder metoden for 25 procent-reglen fordi du skal lægge 25 % oven i den tid du afsætter til en opgave. Fx du mener at det tager 40 minutter at køre på arbejde, men ved du hvad? – du kommer altid for sent så noget kunne godt tyde på at det tager længere tid. Du skal regne med 10 minutter ekstra, dvs. 50 minutter.

Hvis du har en arbejdsopgave der tager 4 timer, så afsæt 5 timer til opgaven. Hvorfor? Fordi der altid er noget der tager længere tid. Altid! En printer løber tør for papir, et barn spilder mælk, der er flere røde lys, du glemte dine nøgler, en kollega ringer, en kunde stiller spørgsmål etc. Det nytter ikke at du giver dem skylden for det er dit ansvar at afsætte tid til ting fordi ting tager tid!

Prøv 25 procent-reglen og du vil mærke markant forbedring. Suppler gerne med zoneterapi, massage eller noget helt tredje for at få løsnet op i fysiske og psykiske spændinger. Det skal nok virke, men det forudsætter at du selv tager ansvaret.

Find flere artikler om stress i Lidelser du selv kan behandle.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: ansvar, dit ansvar, for sent, planlægning af tid, skyld, stress, ting tager tid, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in