• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

De 10 systemer der bringer kroppen i balance

april 17, 2012 by erikback 2 Comments

Zoneterapi er systematisk © Erik Back 2012

Massage er dejligt og en god fodmassage er himmelsk, men forskellen på en god fodmassage og verdens bedste fodmassage er de systemer zoneterapeuten arbejder med.

Zoneterapi er meget mere end massage; zoneterapi er en detaljeret og dybdegående massage af kroppens systemer. Zoneterapeuten planlægger nøje hvilke systemer og zoner der skal arbejdes med for at lindre den lidelse du kommer med, så derfor er behandlingen aldrig den samme.

På trods af manglende viden om hvordan zoneterapi virker, så er zoneterapien systematisk og logisk opbygget. Den er baseret på den eksisterende videnskab om kroppens funktion. Zoneterapeuten følger en række detaljerede metoder for at planlægge og påvirke kroppen til at genskabe balance.

Balancen genskaber terapeuten ved at øge gennemstrømning og skabe ro i kroppen. Verdens bedste fodmassage aktiverer kroppens meget komplekse systemer og genskaber balance.

Jeg har lavet en række artikler der beskriver disse systemer og nedenfor kan du finde et link til hvert system. Selvom det kræver mange års træning at give verdens bedste fodmassage, så er det spændende at få indsigt i kroppens univers gennem foden.

Ti grundlæggende systemer

  1. Urinvejene
  2. Udrensning
  3. Fordøjelse
  4. Luftveje
  5. Hjerte og kredsløb
  6. Hormon
  7. Lymfe
  8. Sanseorganer
  9. Knogler
  10. Nerve

Til alle systemerne er der et skema med zonerne for det system jeg skriver om. Du kan se et større billede af systemerne ved at klikke på billedet.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Behandling, Zoner på foden Tagged With: balance, systemer, zoner på foden, zoneterapisystemer

Kan man tabe sig med zoneterapi?

januar 13, 2012 by erikback Leave a Comment

Kage kan være sundt © by holycalamity

Her til morgen skrev Politiken om et dansk forskerteam der nu har fundet et hormon som skulle kunne omdanne hvide fedtceller og øge forbrændingen. Det betyder at de nu kan producerer medicin der kan få dig til at tabe dig uden at du behøver at dyrke motion. Ja, faktisk kan du opretholde din usunde livsstil og så bare tage en pille og så er du kommet af med det overskydende fedt.

Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved denne vidunderpille, fordi motion har mange andre funktioner end bare at reducere fedt. Jeg tvivler på at denne pille styrker dit immunforsvar eller genopbygger dine muskler.

Ofte har jeg mødt mennesker der vil have mig til at behandle dem for overvægt. De tror at de kan tabe sig hvis de får zoneterapi, men det kan de ikke! Det er en myte og tomme rygter. Flere gange har jeg måttet mane det rygte til jorden at man kan tabe sig med zoneterapi. Derimod kan zoneterapi hjælpe kroppen til at genoprette en naturlig balance i kroppen og dermed også en naturlig forbrænding. Men du kan kun tabe dig hvis du ændrer din livsstil.

Din livsstil består af en kombination af fornuftig motion, søvn og kost. Husk også mentalhygiejne, så lad være med at blive fanatisk med sundheden, så risikerer du at udelukke dig fra det sociale fællesskab og det kan være lige så farligt som at leve en usund livsstil. Derfor er det sundt at være usund ind imellem. Kunsten er at opretholde en fornuftig balance mellem sundt og usundt.

Jeg kan sagtens hjælpe dig på vej til en bedre livsstil og dette gør jeg i en kombination med zoneterapi hvor vi sammen genopretter en god balance i kroppen, som er grundlaget for en sundere livsstil.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Kost Tagged With: balance, fedt, sund livsstil, tabe sig, usund livsstil

De fem elementer og energibegrebet

januar 10, 2012 by erikback 1 Comment

Yin Yang - Ice Fire © by DonkeyHotey

I går nævnte jeg de fem elementer fra traditionel kinesisk medicin. Faktisk tilhører teorien om de fem elementer ikke kun medicin, men er en del af den asiatiske måde at tænke på. Alt i verden er energi og energier er forskellige, derfor kan de sættes i grupper alt efter hvilke karakteristika de har. De fem elementer er grundelementerne i alle naturens fænomener.

Alting hænger sammen alt bliver påvirket af hinanden. Fx hvis du har et stort bål og står meget tæt på, så kan du mærke den kraftige varme, men jo længere du bevæger dig væk jo mindre kan du mærke af den varm og til sidst kan du slet ikke mærke den. Men der er ikke nogen fast grænse for hvornår varmen stopper med at påvirke din krop, der kommer bare et tidspunkt hvor du ikke registrerer den længere.

Sådan er det med alle fænomener, de påvirker hinanden på grund af deres energi. Filosofien er at disse energier har det bedst når de er i balance, så hvis du er syg er det fordi nogle energier har en dårlig indflydelse på hinanden og det skubber din krop ud af balance. Et godt eksempel er stress der giver hovedpine fordi du ikke har det godt mentalt og så får du fysiske reaktioner.

Det er målbare energistrømme i kroppen der transporterer signaler i kroppens nervesystem og i cellernes mitokondrier produceres den energi der får os til at leve. Lys er energi, varme er energi, ja, al bevægelse er energi. Selv faste materialer er energi, for hvis du opsplitter dem i atomer vil du se at de at det du troede var et fast legeme består af en række små kerner der ikke rører ved hinanden, men ligger meget meget tæt. Det er tætheden af disse der afgør hvor fast et legeme er (så vidt jeg husker fra fysiktimerne).

Aristoteles elskede at opdele begreber og fænomener i kategorier og var således den første til at hævde at alle naturens fænomener består af fire elementer: Jord, vand, ild og luft. Denne teori havde naturligvis et religiøst og filosofisk udspring og det har kinesernes fem elementer også. I dag tror vi at vi kender sandheden omkring atomer og derfor har vi naturligvis forkastet de gamle teorier, men fordelen ved de gamle teorier er at de er nemmere at forholde sig til end atomer og massefylde.

Det er altid nemmere at forholde sig til et billede end en række tal. Du synes sikkert også at det er sjovere at læse en historie end det er at læse den sidste publikation af tabeller fra Danmarks Statistik. Det er fordi historien vækker følelser og associationer. Sådan er det også med de fem elementer, de er nemmere at arbejde med uden at man behøver at forstå alle de teoretiske og videnskabelige detaljer om atomer og massefylde.

De fem elementer er en teori om at alle naturens fænomener er har ild, vand, metal, træ og jord som deres grundelementer og disser elementers energier kan påvirke hinanden både positivt og negativt. Det er disse energier vi ønsker at bringe i balance for at have det godt og de bringer en form for orden som vi kan bruge til at diagnosticere i zoneterapi.

I min næste artikel vil jeg beskrive de fem elementer lidt mere i detaljer.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: balance, de fem elementer, energi, energibegrebet, helhed, holistisk

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in