• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

5 Grupper energi der giver balance i blodsukkeret

februar 4, 2012 by erikback Leave a Comment

Steam Locomotive Leaving Porvoo Station © by vestman

En fyrbøder på et gammelt lokomotiv havde til opgave at fodre det grådig lokomotiv med kul og tørv i rette mængder så kedlen med vand kunne lave damp nok til at drive toget. Nogle gange skulle toget ikke køre så stærkt så derfor var det vigtigt kun at skovle den mængde kul i fyret som der var brug for.

Hvis fyret fik for meget brændsel eller en forkert type brændsel, så risikerede fyrbøderen at få ballade med lokomotivføreren fordi der kom for stort tryk på kedlen så den risikerede at eksplodere. Omvendt duede det heller ikke at skovle for lidt kul for så kunne toget ikke holde farten og nå frem til stationen til tiden.

Din krop er et lokomotiv

Din krop er ligesom damplokomotivet der nogle gange skal køre stærk eller langsomt og nogle gange skal det trække flere vogne end andre. Din krop har nogle gang brug for at arbejde meget og andre gange ikke så meget.

Derfor har din krop brug for brændsel der er tilpasset det arbejde den skal udføre. Den skal også have brændsel der tager højde for om der er koldt eller varmt eller om det regner eller sner – ligesom lokomotivet.

Fyret på lokomotivet skal have forskellig brændsel i forskellige mængder og det skal du også. Alle kroppens celler har deres egne organer, også kaldet organeller, og blandt dem finder du mitokondriet der er cellens forbrændingsanlæg. Det omdanner kulhydrater til energi.

Kulhydrater er energi

Kulhydrater er energi og det er dem der opretholder et stabilt og afbalanceret blodsukker. Du får ubalance i blodsukkeret hvis du sammensætter dine kulhydrater forkert. Så kan du fx blive irritabel og træt – ligesom fyrbøderen der fik ballade hvis der ikke var tryk nok på kedlen.

Brændsel der brænder hurtigt danner kortvarig og intens energi. Hvis du kun spiser mad der forbrændes hurtigt, så vil dit blodsukker stige og falde hele tiden. Det er ikke så sundt.

Hvis du kun spiser mad der forbrænder langsomt, så vil kroppen i perioder have for lidt energi og andre for meget. Det er heller ikke så godt.

Det bedste er at kombinere maden så den passer til det du skal lave. Hvis du fx skal dyrke sport så har du brug for at spise langsomme kulhydrater lang tid før du skal træne og op mod træningen har du brug for hurtige kulhydrater.

De 5 grupper kulhydrater

1. Kulhydrater der spurter ind i blodet findes i sukker, frugtsaft, juice og honning.

2. Kulhydrater der løber ind i blodet findes i frugt og mælk.

3. Kulhydrater der går ind i blodet findes i hvidt brød, kartofler og spaghetti.

4. Kulhydrater der kravler ind i blodet findes i rugbrød, groft brød og ris.

5. Kulhydrater der kryber ind i blodet findes i grønsager, bønner, frø og nødder.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Kost Tagged With: balance i blodsukkeret, energi, kulhydrater, stabilt blodsukker

5 måder at få morgenmad uden stress

februar 1, 2012 by erikback Leave a Comment

Good morning. Up early, eating cheerios, writing. © by jessica mullen

En god morgenmad er vigtig for at opretholde en god balance i kroppen. Mange af mine klienter fortæller at de først får noget at spise når de kommer på arbejde. Det betyder at de først får morgenmad mellem klokken ni og ti.

Morgenmaden bør du spise mellem klokken syv og ni, for det er dét tidspunkt på dagen hvor kroppen bedst tager imod den. Desværre er det tit sådan at morgenen er præget af travlhed, stress og kaos.

Men hvorfor er den det?

Den hyppigste årsag til travlhed om morgenen er den berømte slumreknap på vækkeuret. Lige så snart vækkeuret ringer første gang så får slumreknappen en omgang og du ’vinder’ 10 minutter mere på den anden side. Nogle mennesker gør gerne dette 3-4 gange før de står op.

Jeg har endda mødt mennesker der helt bevidst starter hele dette forløb en halv time tidligere end de egentlig havde tænkt sig at stå op for så kan de slumre længere. Men jeg begriber ikke hvordan det kan være en nydelse at få afbrudt sin søvn hver tiende minut i næsten en time før man står op.

I stedet for at sætte uret til at ringe kl. 6.00 når du skal op kl. 6.30, så vil både du og din krop have bedre af at sætte uret til klokken 6.30 og så rent faktisk stå op klokken 6.30. For nogle kan det virke som tortur, men du vænner dig meget hurtigt til det.

Jeg starter gerne dagen med at sidde lidt og drikke et glas vand når jeg står op. Det giver ro og en god start på dagen. Når du får en god start på dagen så slipper du for stress og kaos.

Der er fem ting du kan gøre for at få tid til morgenmaden:

1. Stå tidligere op og rent faktisk stå ud af sengen når uret ringer

2. Væn kroppen til at stå op på samme tid hver dag – også i weekenden

3. Sid lidt i stilhed og drik et glas vand når du er stået op

4. Planlæg din morgenmad en uge frem og sørg for at variere den

5. Forbered din morgenmad inden du går i seng

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Kost Tagged With: morgenmad uden stress, planlæg morgenmad, slumreknap, snooze, tidligt op

Kan man tabe sig med zoneterapi?

januar 13, 2012 by erikback Leave a Comment

Kage kan være sundt © by holycalamity

Her til morgen skrev Politiken om et dansk forskerteam der nu har fundet et hormon som skulle kunne omdanne hvide fedtceller og øge forbrændingen. Det betyder at de nu kan producerer medicin der kan få dig til at tabe dig uden at du behøver at dyrke motion. Ja, faktisk kan du opretholde din usunde livsstil og så bare tage en pille og så er du kommet af med det overskydende fedt.

Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved denne vidunderpille, fordi motion har mange andre funktioner end bare at reducere fedt. Jeg tvivler på at denne pille styrker dit immunforsvar eller genopbygger dine muskler.

Ofte har jeg mødt mennesker der vil have mig til at behandle dem for overvægt. De tror at de kan tabe sig hvis de får zoneterapi, men det kan de ikke! Det er en myte og tomme rygter. Flere gange har jeg måttet mane det rygte til jorden at man kan tabe sig med zoneterapi. Derimod kan zoneterapi hjælpe kroppen til at genoprette en naturlig balance i kroppen og dermed også en naturlig forbrænding. Men du kan kun tabe dig hvis du ændrer din livsstil.

Din livsstil består af en kombination af fornuftig motion, søvn og kost. Husk også mentalhygiejne, så lad være med at blive fanatisk med sundheden, så risikerer du at udelukke dig fra det sociale fællesskab og det kan være lige så farligt som at leve en usund livsstil. Derfor er det sundt at være usund ind imellem. Kunsten er at opretholde en fornuftig balance mellem sundt og usundt.

Jeg kan sagtens hjælpe dig på vej til en bedre livsstil og dette gør jeg i en kombination med zoneterapi hvor vi sammen genopretter en god balance i kroppen, som er grundlaget for en sundere livsstil.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Kost Tagged With: balance, fedt, sund livsstil, tabe sig, usund livsstil

5 slags kulhydrater

januar 4, 2012 by erikback Leave a Comment

Bread and jam © by treehouse1977

Kulhydrater er brændsel til kroppens celler og det er kulhydraterne der opretholder dit blodsukker. Du kan opleve ubalance i blodsukkeret hvis du sammensætter dine kulhydrater forkert. Så kan du fx blive irritabel, træt og sliksulten – dette sker typisk midt på eller sidst på eftermiddagen.

Jeg har valgt at lave en liste uden kemiske eller latinske betegnelser. Min erfaring er at den er nem at forstå og huske. Jo hurtigere et kulhydrat påvirker blodsukkeret jo hurtigere falder det igen. Et stabilt blodsukker opnår du ved en fornuftig balance hvor de langsomme kulhydrater udgør den største andel.

1. Kulhydrater der spurter ind i blodet findes i sukker, frugtsaft, juice og honning.

2. Kulhydrater der løber ind i blodet findes i frugt og mælk.

3. Kulhydrater der går ind i blodet findes i hvidt brød, kartofler og spaghetti.

4. Kulhydrater der kravler ind i blodet findes i rugbrød, groft brød og ris.

5. Kulhydrater der kryber ind i blodet findes i grønsager, bønner, frø og nødder.

Der kan være forskellige årsager til ubalance i blodsukkeret, men zoneterapi kan hjælpe med at genoprette en naturlig balance og så har du et godt grundlag for at tilrettelægge en god kost der holder et stabilt blodsukker.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Kost

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in