• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer

Sådan kan zoneterapi hjælpe behandling for angst og depression

januar 29, 2012 by erikback Leave a Comment

Anxiety © by Alaina Abplanalp Photography

Ifølge Netdoktor.dk går 200.000 danskere rundt med depression hver dag og 500.000 danskere vil blive ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Langt de fleste der rammes er kvinder.

Psykiatrifonden bekræfter disse tal og kan tilføje at 5 % af danskerne hver dag lider af angst. Det svarer til mere end 250.000 danskere! I løbet af livet vil mindst 750.000 danskere blive ramt af en angstlidelse. Ligesom depression er langt de fleste med angst kvinder.

I dag tæller angst og depression som folkesygdomme.

Zoneterapi som supplement til psykolog

Jeg har rigtig god erfaring med behandling af angst og depression med zoneterapi. Jeg har haft flere klienter der er blevet enten medicinfri eller har nedsat deres dosis af medicin. Et par klienter med panikangst har endda kunne melde positivt tilbage at de ikke længere har angstanfald.

Det er ikke zoneterapien alene der giver de gode resultater, det er kombinationen af zoneterapi og anden behandling som psykolog eller psykiatri der hjælper.

Mit bud på succes med zoneterapi mod angst og depression er at zoneterapien får klienten til at slappe af både fysisk og psykisk. Behandlingen giver ro og større overskud. Det gør betingelserne nemmere for behandlingen hos psykologen og i dagligdagen.

Mit mål med zoneterapien er at genoprette en god balance i kroppen og i hverdagen med vejledning i søvn, kost og motion. De klienter der går aktivt ind i processen oplever markant forbedring.

Behandlingsforløb

Et behandlingsforløb med zoneterapi bør foregå sideløbende med behandling hos psykolog, medmindre det er lette tilfælde af angst eller depression. Zoneterapien kan ikke helbrede angst og depression, men den hjælper klienten til at slappe af og få et mere klart syn på sin situation.

Klienten skal regne med en række behandlinger der starter med 5-6 behandlinger med cirka en uges mellemrum. Første behandling er lidt længere og der snakker vi om lidelsen og livsstil.

Efter de indledende behandlinger er klienten kommet i en bedre fysisk balance og skal arbejde videre derhjemme med sin livsstil. Typisk kommer klienten efterfølgende til behandling en gang om måneden lige før et besøg hos psykologen.

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: angst, depression, kvinder, livsstil, zoneterapi

Stress: 3 ting du kan gøre nu

november 24, 2011 by erikback 1 Comment

Day 1- Relaxing © by Jinx!

Der er altid noget du kan gøre for at ændre dit stressniveau. I denne artikel giver jeg dig tre gode områder hvor du kan gøre noget allerede nu.

Bevar fokus

Ved at holde fokus på de ting der betyder noget her og nu, kan du hjælpe din krop til at slappe af. Prøv derfor altid at være til stede og nærværende omkring alt hvad du laver. Hvis du fx er ved at lave mad, så bevar fokus på det og intet andet. Føl kniven i grøntsagerne, duft krydderierne og lyt til salaten. Brug alle sanser og giv alle detaljer opmærksomhed.

Det er en form for meditation hvor du lader fremtid være fremtid og fortid være fortid. Fremtiden er uforudsigelig og fortiden kan vi alligevel ikke gøre noget ved. Det eneste vi kan gøre er at træffe nogle gode valg her og nu og have tillid til at de vil bringe os noget godt i fremtiden.

Når du har lært at fokusere, så vil du hurtigt opdage at du også får større overblik fordi hjernen ikke arbejder i frygt, men tænker logisk og fornuftigt. Det giver dig mulighed for at slappe af og føle dig tryg.

Simpel livsstil

Selvom vi lever i en kompleks verden, behøver vi ikke at gøre den mere indviklet end den er. Vores krop modtager flere millioner indtryk i sekundet, men vi er kun i stand til at være bevidst om ca. 40 ad gangen. Derfor tilstræber jeg at holde ting så enkle som muligt og derfor giver simpel livsstil mening for mig.

En simpel livsstil betyder ikke at jeg giver afkald på alt materialistisk i verden, men det betyder at jeg i højere grad lytter til min krop og dens behov end til mine omgivelsers forventninger. Når jeg køber ting er det primært fordi jeg har brug for dem eller fordi de har en funktion. Jeg anskaffer ikke ting fordi min omverden forventer det. Således har jeg ikke et tolv personers fint spisestel, har ikke en spisestue, har ikke tv, går ikke med ur etc.

Ting som omverdenen forventer at jeg har og gør er ikke så vigtige som de ting der kan dække mine egne behov. Først når jeg kan dække mine egen behov har jeg et fundament der er stærkt nok til at jeg kan opfylde andres. Men det kræver mod at gøre det man har lyst til frem for at gøre det andre forventer.

Smid uret væk

I vores hverdag er der mange ting der stresser. Her er et par idéer til hvordan du kan rydde op i uro omkring dig.

Smid uret væk! Undgå synlige ure i dit hjem og på din computer. Brug i stedet alarmen i din telefon eller kalenderen på computeren. Prøv at lytte til dit indre ur og tidsfornemmelse, den er mere præcis end man skulle tro.

Opsig tv-abonnementet! Lad dig ikke styre at programmer og tidspunkter. Du vil hurtigt opdage hvad der er vigtigt for dig. Læs i stedet nyhederne på internettet og se dvd når det passer dig.

Ting tager tid! Erkend at ting tager tid og i reglen længere tid end du tror. Så læg altid 25 % oven i den tid du tror noget vil tage. Fx hvis du har afsat en time til at lave mad, så afsæt en time og et kvarter. På den måde når du altid de ting du skal.

Vær modig og vælg selv den livsstil der passer til dig. Det er sund fornuft!

Del dette:

  • Twitter
  • Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: fokus, livsstil, ro, stress, sund fornuft, ting tager tid

Sulcus Zoneterapi
v. Erik Back
Falstersgade 31b, 1.th
8000 Aarhus C
t. 20 21 69 46

Copyright © 2022 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in