• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Zoneterapi og ryg

november 9, 2011 by erikback 1 Comment

Eaten alive by mosquitos! © by Debs (ò‿ó)♪

Smerter i ryggen er efterhånden en folkesygdom, men rygsmerter er ikke nødvendigvis et udtryk for at det er ryggen der er problemet. Meget ofte kan årsagen til ondt i ryggen ligge et helt andet sted. Se fx min artikel om anden tås indflydelse på ryggen, eller min artikel om rygsmerter og høfeber.

Fra ryggen udspringer vores nerver og det er derfor et problem et andet sted i kroppen kan reflekteres i ryggen. Det er ikke altid at man lige kan se hvor problemet er hvis man får fx fysioterapi eller går til kiropraktor. Disse behandlingsformer vil behandle symptomet i ryggen, og det er der intet galt i fordi symptomerne kan være ret problematiske.

Har du fx en storetå der peger indad på grund af dårligt fodtøj, ja så risikerer du faktisk en diskusproblaps på længere sigt. Denne skal selvfølgelig behandles selvom roden af problemet nok skal løses hos en fodterapeut.

Hvis du har ondt i ryggen kan det være en fordel at tage et behandlingsforløb med zoneterapi fordi zoneterapeuten med relativt stor præcision kan mærke hvilke ryghvirvler der er problemer med. Jeg kan endda mærke problematiske steder i ryggen som endnu ikke gør ondt på selve ryggen. Når jeg ved hvilke steder på ryggen der er et problem, så ved jeg også hvilke organer der er påvirket af den smerte der opstår og nogle gange viser det sig at rygsmerterne forsvinder ved at behandle ubalancen i organerne.

Jeg ser fx ofte at smerter under menstruation giver smerte i lænden. Ved at behandle ubalancen i cyklus forsvinder smerterne som regel også i lænden.

Efter behandlingen med zoneterapi kan du ofte mærke omgående forbedring fordi zoneterapien løsner muskler, knogler og led. Samtidig stimuleres kroppen til selv at lindre smerten i ryggen. Derfor kan du spare meget smertelindrende medicin ved at få zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: behandling, hvirvler, hvordan virker zoneterapi, ryg, rygproblemer, rygsmerter, smerte

Giv selv zoneterapi: Rygsmerter

november 1, 2011 by erikback 4 Comments

Ryggens zoner på fodenSelvom zoneterapi kræver en del viden og erfaring, så er der alligevel noget du selv kan gøre for at fremme helingen. Hvis du har problemer med ryggen kan det være en fordel at få mange behandlinger der ligger med få dages mellemrum, men da det ikke altid er muligt, kan du selv massere ryggens zoner på foden.

Ryggen sidder på knoglekanten på indersiden af foden (se tegningen). Ved at massere op langs knoglekanten kan du selv påvirke ryggen til at slappe af og samtidig forbedrer du effekten af dit behandlingsforløb.

Ved storetåen sidder zonen for halshvirvlerne så det er her du skal massere hvis du har ondt i nakke og hoved. Lidt længere ned finder du rygstykket mellem skulderbladene og helt nede ved ankel og hæl findes zonen for lænd og haleben. Du kan massere så ofte du vil for du kan ikke overstimulere zonerne. Heldigvis kan zoneterapi generelt slet ikke få kroppen til at gøre noget den ikke burde gøre selv.

Jeg har dog haft klienter der har fået mere ondt i ryggen efter zoneterapi, men det går hurtigt over igen. Det er helt almindeligt at behandling med zoneterapi giver en opblussen af den lidelse du får behandling for.

Du kan eventuelt kombinere behandlingen med kiropraktik eller fysioterapi. Jeg har god erfaring med tværfaglig behandling og zoneterapeuten vil kunne mærke hvilken behandlingsform der vil være god at vælge sammen med zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Giv selv zoneterapi Tagged With: giv selv zoneterapi, ondt, ryg, rygproblemer, rygsmerter, zoner

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in