• Forside
  • Erik Back
  • Kontakt

Sulcus

Zoneterapi og sundhed

  • Behandling
    • Giv selv zoneterapi
    • Lidelser
    • Zoner på foden
  • Viden
    • Foden
    • Historie
    • Mineraler
    • Teori
    • Virkning
    • Vitaminer
  • Find en zoneterapeut

Hvad er zoneterapi?

november 13, 2011 by erikback 3 Comments

footprint © by orinoko42

Efter mange år i faget glemmer jeg af og til at der er mange der aldrig har stiftet bekendtskab med zoneterapi. Der er også mange der tror at zoneterapi er noget helt andet end det egentlig er, så jeg har besluttet at skrive en lille artikel der giver et overblik over zoneterapien.

Definition
Zoneterapi er en systematisk massage under fødderne der påvirker kroppens organer der er forbundet med hver sin reflekszone under fødderne. Forbindelsen mellem organ og zone kendes ikke præcist, men menes at gå gennem nerve- og energibaner. Læs mere herom i min artikel om hvordan zoneterapi virker.

Ømhed er uregelmæssighed på en zone betyder at det tilhørende organ ikke er i balance, dvs. det fungerer ikke optimalt. Da kroppen reflekterer sin ubalance på foden er tanken at man må kunne påvirke ubalancen ved at massere det sted ubalancen kommer til udtryk.

Holistisk tankegang
Zoneterapeuten tænker holistisk dvs. i helheder. Det betyder at reflekszonerne afspejler kroppens tilstand og en ubalance skyldes ikke det enkelte organ, men hele det system som organet indgår i. Derfor er behandlingen mere kompleks end bare at behandle det enkelte organ. Zoneterapeuten arbejder med en række systemer som holistisk set kan genoprette balancen i kroppen.

Anvendelse af zoneterapi
Behandlingsforløb med zoneterapi bruges til en bred vifte af lidelser, både akutte og kroniske lidelser. I min klinik har jeg særlig god erfaring med:

  • Psykiske lidelser (depression, angst)
  • Migræne/hovedpine
  • Menstruationssmerter
  • Spændinger i nak og skulder
  • Rygsmerter
  • Idrætsskader (betændelse)
  • Stress
  • Høfeber
  • Graviditet

Der er også rigtig mange der kommer for at forebygge sygdom ved at styrke immunforsvaret og for at løsne op i kroppens muskler og sind.

Effekt af zoneterapi
Der er endnu ikke nogle videnskabelige beviser for zoneterapis effekt, men en undersøgelse af Falck Healthcare viser at mine klienter føler bedring i 94 % af mine behandlinger.

Bivirkninger
De reaktioner jeg typisk oplever ved klienten er træthed, afslappethed, en opblussen af lidelsen, svimmelhed, hovedpine, ændring af urin og afføring. Disse reaktioner er helt naturlige fordi kroppen går i gang med at hele sig selv og udrense affaldsstoffer.

Zoneterapi i praksis
Zoneterapi gives som regel i et forløb med højest en uges mellem hver behandling, men det afhænger af lidelsen. Første behandling vare typisk 75-80 minutter og efterfølgende skal du regne med 45-50 pr. behandling. Første gang vi mødes snakker vi en del og opretter journal for at finde ud af hvilket forløb og behandling der er bedst.

Statistik
Zoneterapi er den mest anvendte alternative behandlingsform i Danmark. Årligt går ca. 6 % i Danmark til zoneterapi og ca. 22 % af voksne danskere har prøvet zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Ressourcer Tagged With: effekt, fodmassage, giv zoneterapi, hvordan virker zoneterapi, systemer, virkning, zoner

Zoneterapi og ryg

november 9, 2011 by erikback 1 Comment

Eaten alive by mosquitos! © by Debs (ò‿ó)♪

Smerter i ryggen er efterhånden en folkesygdom, men rygsmerter er ikke nødvendigvis et udtryk for at det er ryggen der er problemet. Meget ofte kan årsagen til ondt i ryggen ligge et helt andet sted. Se fx min artikel om anden tås indflydelse på ryggen, eller min artikel om rygsmerter og høfeber.

Fra ryggen udspringer vores nerver og det er derfor et problem et andet sted i kroppen kan reflekteres i ryggen. Det er ikke altid at man lige kan se hvor problemet er hvis man får fx fysioterapi eller går til kiropraktor. Disse behandlingsformer vil behandle symptomet i ryggen, og det er der intet galt i fordi symptomerne kan være ret problematiske.

Har du fx en storetå der peger indad på grund af dårligt fodtøj, ja så risikerer du faktisk en diskusproblaps på længere sigt. Denne skal selvfølgelig behandles selvom roden af problemet nok skal løses hos en fodterapeut.

Hvis du har ondt i ryggen kan det være en fordel at tage et behandlingsforløb med zoneterapi fordi zoneterapeuten med relativt stor præcision kan mærke hvilke ryghvirvler der er problemer med. Jeg kan endda mærke problematiske steder i ryggen som endnu ikke gør ondt på selve ryggen. Når jeg ved hvilke steder på ryggen der er et problem, så ved jeg også hvilke organer der er påvirket af den smerte der opstår og nogle gange viser det sig at rygsmerterne forsvinder ved at behandle ubalancen i organerne.

Jeg ser fx ofte at smerter under menstruation giver smerte i lænden. Ved at behandle ubalancen i cyklus forsvinder smerterne som regel også i lænden.

Efter behandlingen med zoneterapi kan du ofte mærke omgående forbedring fordi zoneterapien løsner muskler, knogler og led. Samtidig stimuleres kroppen til selv at lindre smerten i ryggen. Derfor kan du spare meget smertelindrende medicin ved at få zoneterapi.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Lidelser Tagged With: behandling, hvirvler, hvordan virker zoneterapi, ryg, rygproblemer, rygsmerter, smerte

Zoneterapi kilder ikke

oktober 31, 2011 by erikback 1 Comment

Zoneterapi kildrer ikke– Jeg er meget kilden under fødderne så zoneterapi er ikke noget for mig. Et argument jeg ofte hører, men det viser sig sjældent at være et problem. Kun ganske få gange har jeg oplevet at klienter føler at zoneterapi kilder og ret ofte er klienter forundrede over at de ikke mærkede nogen kildende fornemmelse.

Jeg tror at forklaringen skal findes i fænomenet ’kilde’. Der er to måder at kilde på, den ene er den du mærker når et insekt kravler på dig og den anden er et stærkere tryk på bestemte steder som fx under armen, foden eller på ribbenene. Forskning viser dog at latter kun fremkaldes hvis man kender den person der kilder. Det betyder at der er noget psykisk involveret i reaktionen latter. Hvis jeg truer en klient med at kilde så vil der nok ikke ske så meget for klienten kender mig ikke ville sikkert trække sig tilbage. Men hvis samme klients kæreste gjorde det samme, så ville det udløse latter selvom der ikke er nogen berøring.

Nogle psykologer mener at vi knytter tættere følelsesmæssige bånd ved at kilde dem vi kan lide. Hvis du bliver kildet af en du ikke kan lide vil du sikkert blive irriteret i stedet for at grine.

Du kan derfor roligt gå til zoneterapi selvom du er kilden under fødderne. Hvis du er meget følsom og har psykiske spændinger er det ikke usædvanligt at du oplever en lidt kildende fornemmelse i starten af første behandling, men det aftager hurtigt for zoneterapien får dig til at slappe af. Det er fordi zoneterapeuten benytter er fast tryk til at masserer foden.

Rigtig mange klienter foretrækker et fast tryk så de kan mærke behandlingen, men der er nogle terapeuter der benytter en mere mild teknik, som for nogle kan føles ubehagelig og kilden. Hvis du føler at zoneterapien kilder og især efter et par behandlinger, så kan det godt være at du skulle overveje at prøve en anden zoneterapeut. Der er nemlig stor forskel på hvordan den enkelte terapeut trykker.

Personligt kan jeg godt lide et fast tryk så man kan mærke at der sker noget. Det bevirker også at du som klient hjælper mig ved at give udtryk for smerte eller ubehag på de enkelte zoner eller punkter. Det giver, efter min mening, en mere effektiv og målrettet behandling.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Virkning Tagged With: hvordan virker zoneterapi, kilde, kilder, psykisk, virkning

Hvordan virker zoneterapi?

oktober 28, 2011 by erikback 13 Comments

Jeg møder ofte dette spørgsmål. Hvordan virker zoneterapi?

Jeg tror at jeg har forsøgt at forklare det mere end tusind gange. Efter mere end 5.000 behandlinger, må erkende at jeg stadig ikke ved hvordan zoneterapi virker.

Det er vel egentlig heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er at den virker.

Zoneterapi er mere en 2.500 år gammel. I den tid har vi fået en del erfaring. Mange fødder er blevet trykket og masseret. Og vi har fundet ud af at vi kan påvirke kroppens balance i positiv retning ved at trykke bestemte steder under foden.

Men hvad der helt præcist sker i kroppen, er der endnu ingen der ved. Der er dog nogle kvalificerede gæt:

Zoneterapi virker gennem nervesystemet

Den mest udbredte teori er, at zoneterapi virker igennem nervesystemet. Ifølge denne teori har kroppens organer nerveforbindelser som vi kan påvirke med tryk under foden.

Når vi påvirker nerven vil den få musklerne til at slappe af. Sindet bliver mere roligt. Pulsen bliver stabil. Det får blodet til at flyde lettere. Blodet flyder lettere og organets funktion bliver optimeret.

Zoneterapi virker via smertefibre

En anden teori er at zoneterapi virker via kroppens smertefibre. Smertefibre er små tynde fibre der sender signaler til hjernen (”Gate Control Theory”, Melzack og Wall 1965).

Når kroppen oplever smerte gennem disse fibre, vil den slappe af og genoprette balancen.

Zoneterapi virker gennem livsenergi

Endnu en teori er at zoneterapien virker gennem en energi vi endnu ikke har kunnet kortlægge i kroppen. Energien kalder vi livsenergi eller vital energi.

Når vi påvirker zonerne på foden, vil det hjælpe med at få energien til at flyde bedre.

Der findes flere teorier, men vi kan ikke give et klart svar på hvordan zoneterapien virker. Jeg har fundet lidt spændende læsning i en artikelserie hos Minnesota University. Her bliver teorien uddybet lidt og der er flere bud på hvordan zoneterapi virker.

Du kan læse artiklen her: How does reflexology work? (åbner i nyt vindue)

Hvad tror du? Hvordan virker zoneterapi? Giv et bud i kommentaren.

Del dette:

  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook

Filed Under: Virkning Tagged With: effekt, hvordan virker zoneterapi, nerver, smerte, virkning, zoneterapi

Sulcus Zoneterapi (tilbyder ikke længere behandling)
v. Erik Back
Harald Jensens Plads 5, 4.th
8000 Aarhus C

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in